Hele Tidens Tegn den 7. september 2013
Sendt lørdag 7. september 2013
Danmarks nye socialminister:
For en måned siden, den 9. august, præsenterede statsminister Helle Torning-Schmidt et nyt hold af ministre. Hun foretog en såkaldt ministerrokade. Én ny kom ind, to mistede deres ministertaburet og flere blev flyttet over i andre ministerier.
En af dem, der fik en nyt ministerium var SFs formand Annette Vilhelmsen. Hun er nu Danmarks socialminister. Vi har set lidt nærmere på, hvad det kommer til at betyde.
Solglimt:
Støttecenter Solglimt i Fredericia har fået sponsoreret en såkaldt sansehave. Vi var med da den skulle indvies, og hvor beboere og gæster fik mulighed for at gå rundt og sanse i den nye have.
Emil og Slavka:
Emil Trillingsgaard, der er adopteret fra Bulgarien, blev i 2011 genforenet med sin biologiske mor. Det skete i Tivoli i København. I sommers var vi med, da Emil mødte sin mor på en café i Bulgariens hovedstad, Sofia.
Kaos i Køkkenet – chokoladekage:
De to amatørkokke Kim og Klavs har i de tre seneste afsnit af Kaos i Køkkenet tilberedt maden helt uden opskrift. Denne gang får de hele tre forskellige opskrifter, og spørgsmålet er om der kommer til at hjælpe dem?