Hele Tidens Tegn den 20. februar 2016
Sendt lørdag 20. februar 2016
Ugens Orientering:
Mænd går mindre til lægen end kvinder. Det går ud over mændenes sundhed og kan i sidste ende have alvorlige konsekvenser.
Skudår:
I år er det skudår, hvilket betyder, at vi tilføjer en ekstra dag til kalenderen. Nemlig nu på mandag den 29. februar. Hvorfor har vi skudår? Et år er ikke 365 dage langt som vi går og regner med, men 365,25 dage, hvilket naturligvis giver problemer i det lange løb. I programmet kan du se forklaringen om, hvorfor det egentlig er, vi har skudår? og få mere at vide om den skik der er tilknyttet skuddagen. En skik der opstod i Skotland i 1288.
Dilemma om flygtninge:
Serien Dilemma er tilbage. I en række programmer vil et panel bestående af tre personer forholde sig til forskellige hverdagsproblemer og tale om hvordan de ville løse dem. I den første udsendelse er emnet de etiske og moralske dilemmaer, der er opstået sammen med flygtningekrisen.
Benjamin Backstage på Castberggård:
I en helt ny serie tager Benjamin Trock rundt til forskellige steder i døveverden, og undersøger, hvad der sker bag kulissen. Han møder folk der arbejder dér og spørger hvad de laver. Denne gang skal vi med bag kulisserne på Castberggård.