Hele Tidens Tegn den 12. marts 2011
Sendt lørdag 12. marts 2011
Opfølgning på debatten om døveskolerne:
Vi har inviteret Danske Døves Landsforbund og Danske Døves Ungdomsforbund, for at diskutere om vi bør følge den norske model i Danmark.
Sunde indkøbsvaner:
Danskerne er begyndt at komme flere sunde varer i kurven, når der skal købes ind. Det er i hvert fald FDB`s konklusion efter at have spurgt 4000 handlende om deres indkøbsvaner. Nu skal vi møde Silja Schmelling, der ikke længere lader sig friste af slik og andet guf, men derimod bruger mere tid i grøntsagsafdelingen.
Sådan får du motioin:
Du behøver ikke betale dyrt sæsonkort til fitness eller investere i dyre løbesko. Du behøver heller ikke afsætte fem timer om ugen til motion. Her kommer 10 gode råd om hvordan du nemt og gratis kan få motion.
Et år efter Camilla Huzells mistede sit job:
Sidste år sendte vi et indslag med Camilla Huzell, der havde mistet sit job på Lindø værftet. Nu har vi besøgt hende igen, for at se hvordan det går med hende og om hun har fundet et job.
Tanterne:
Vi har lige sagt farvel til serien Brokkehovederne, hvor tre mænd kom med deres holdninger til forskellige emner. Nu lader vi det andet køn få ordet i serien Tanterne. Og de har en lidt mere bekymret syn på tingene. Denne gang skal de tale om moderne teknologi.
Min livret (1:8):
Mad er en del af vores liv, men der er stor forskel på hvad vi hver især kan lide. I en ny serie fortæller folk om deres livretter. Vi lægger ud med at besøg Thomas Hagel i Nærum, for at se hvad han helst laver i sit køkken.