Sendt lørdag 19. marts 2005
En ny sms-service hjælper dig i hverdagen. Vi kender det alle sammen. Man står på perronen og venter på s-toget, men det er aflyst og kommer aldrig. Ja, så kunne man godt have nået en kop kaffe mere derhjemme. Nu er der hjælp at hente. Man kan som noget nyt få tilsendt en SMS på sin mobiltelefon fra Københavns Radio, hvis der er aflysninger eller forsinkelser i togdriften. Heruodver tilbyder systemet også at hjælpe ved katastrofer, så dem der abonnerer på denne tjeneste bliver advaret. Hvis Københavns Radio tilbyder det, hvorfor gør Beredskabsstyrelsen så ikke?
I marts var 300 mennesker samlet til den første danske konference om børn og cochlear implant, CI. Det var en blanding af forældre og professionelle. Der var foredragsholdere fra Danmark og udlandet, der fortalte om hvordan CI fungerer, hvor godt børn med CI hører og taler og hvordan deres generelle trivsel er. Viften bringer en reportage fra konferencen.
Det norske tegnsprogsteater har skiftet navn til Teater Manu og har fået egen scene i Oslo. De opførte "Enetime" til premieren.