Hele Tidens Tegn den 12. november 2016
INFO   
Del video på Facebook
INFO   
Del på Facebook
Sendt lørdag 12. november 2016
Bag om det amerikanske valg:
USA har fået ny præsident. Natten til onsdag dansk tid stemte amerikanerne om hvem der skal være deres præsident de næste fire år. Valget stod mellem republikanernes Donald Trump og demokraternes Hillary Clinton. Vi har en ekspert i studiet, for at se på hvorfor det gik som det gik.

2 minus 1 veje:
Der dør for mange mennesker i trafikken herhjemme. I slutningen af 1980’erne blev der i Danmark dræbt 700 personer om året på de danske veje. Sidste år var tallet af trafikdræbte nede på 178. Spørger man myndighederne, så skal tallet endnu længere ned. Én af løsningerne er at indføre nye landeveje, de såkaldte 2 minus 1 veje. Fidusen er at få bilisterne til at sætte farten ned, så sikkerheden kan komme op. Frem mod år 2020 skal antallet af trafikdræbte ned til 120. Vi har været en tur ude på én af de nye landeveje.

Fremtidens biler (1:4):
Ifølge en amerikansk undersøgelse, så regner man med at benzinbiler er væk fra landevejene når vi når til år 2050. Vi ser nærmere på hvad det er for nogle typer biler vi kommer til at køre i i fremtiden og hvad bilerne kører på, hvis det altså ikke er benzin. Vi starter med den eldrevne bil. Ifølge den amerikanske undersøgelse, så vil el-biler sidde på ca 60% af markedet i 2050.

Videnskab – øjne:
Dagens emne i videnskabsserien er vores øjne og evnen til at se. Glæd dig til at blive klogere på farveblindhed, øjets funktion og øjenfarvens betydning.

Smiley:
Hvis du spiser på en restaurant eller tager take-away mad med hjem, tænker du så nogensinde på om maden er blevet opbevaret rigtigt inden den er blevet tilberedt? Faktisk er det rigtig nemt selv at tjekke. Du skal bare kigge efter de små, grønne smileyer. Dem kan du lære mere om i indslaget her. Det er altså super nemt at finde ud af om det sted man spiser har styr på håndteringen af fødevarer.

Kim og Jens på Ulleruphus:
Husker du værtskonkurrencen, hvor vores mandlige og kvindelige værter dystede om hvem der kunne få 100 kroner til at blive mest værd på 3 timer. For at vinde solgte de to mandlige værter, Kim og Jens, deres kokkeevner til tegnsprogstolken Margit Jonassen. Jens og Kim skulle ikke hjem til Margit og lave mad til hende. Hun havde helt andre planer med dem.