Sagen om svindel med tolkemidler fortsætter.

I Retten på Frederiksberg er fire mænd tiltalt for omfattende svindel med tolkemidler i årene 2013 til 2017. Anklageskriftet indeholder 614 tilfælde af påstået svindel. Det drejer sig især om udbetalinger af penge fra forskellige kommuner til tolkning. Det er penge som anklageren mener, at de tiltalte ikke har haft ret til at modtage. De tiltalte nægter sig alle skyldige.

Af Jakob Peitersen

Ville ikke afhøres af politiet:
Afhøringen af den tiltalte, som vi kalder for A, er nu afsluttet. I sidste uge var turen så kommet til at én af de øvrige tre tiltalte skulle afhøres, vi kalder ham B. Anklageren begyndte med at spørge hvorfor B ikke havde ønsket at lade sig afhøre af politiet, da sagen kom frem for et par år siden.
De tre andre tiltalte har alle frivilligt ladet sig afhøre af politiet. Den tiltalte forklarede, at sagen havde påvirket ham meget dengang, og at han på det pågældende tidspunkt havde en livskrise. Derfor kunne han ikke overskue en afhøring.

Arbejdede som iværksætter:
Anklageren ville derefter vide hvad B lavede af arbejde i det selskab som han havde oprettet og hvor B havde en tolkebevilling til sig selv. Dertil svarede B, at han arbejdede som iværksætter.
Anklageren fortsatte med at spørge om hvilket behov B havde for tolk i selskabet.
Tiltalte svarede, at han brugte tolk til forskellige opgaver, blandt andet til at hjælpe med tolkning i forbindelse med kommunikation til revisor og advokat.

Beholdt penge som kompensation:
Anklageren fortsatte med at spørge hvordan det kunne være, at B kun betalte tolkeleverandøren halvdelen af de penge som selskabet fik fra kommunen til dækning af tolkebistand.
Hertil svarede tiltalte at han beholdt halvdelen af pengene i selskabet som kompensation. Kompensationen skulle ifølge den tiltalte dække andre udgifter i selskabet.
Anklageren ville gerne vide hvad B havde nået i den tid hvor han havde haft selskabet.
B svarede, at han havde haft 1000 idéer, men at de ikke rigtig var blevet til noget. ”Jeg var ikke en god sælger, jeg kunne ikke komme igennem med mine idéer”.
Herefter spurgte anklageren: ”De penge du trak ud af selskabet til dig selv, var det tolkeindtægter? ”Ja”, svarede den tiltalte.

Fik fjerntolkning på rejse:
Anklageren viste et bilag fra selskabets bogholderi. Her kunne man se, at der var betalt for et restaurantbesøg. Ifølge anklageren var det på samme tidspunkt som B havde angivet på et tolkeskema, at han havde haft tolk. Anklageren ville høre hvordan det hang sammen.
”Det ved jeg ikke” svarede B.
Herefter spurgte anklageren ind til en rejse som B havde været på. Anklageren ville vide om det var rigtigt at B havde haft tolk, mens han havde været på rejse. Tiltalt forklarede, at han havde været på ferie men at han også havde arbejdet indimellem og derfor havde benyttet sig af fjerntolkning.

Tolkning betalt flere gange:
Til sidst bad anklageren om en forklaring på hvordan den samme tolk kunne optræde på flere forskellige tolkeskemaer på samme tid. Ifølge anklageren kunne man ud fra bilagene, at flere tolkebrugere, blandt andre B, havde haft den samme tolk i samme tidsrum. Det vil sige at en eller flere kommuner havde betalt flere gange for den samme tolk. Hertil svarede B: ”Jeg ved ikke hvad de andre gør, kun hvad jeg gør”.

I sagen er der ca. 12.000 sider med bilag.
Retssagen fortsætter indtil marts 2022.