Hele Tidens Tegn den 25. november 2017
Sendt lørdag 25. november 2017
Status på finanslovsforhandlingerne:
Den 9. november var der 2. behandling af forslaget i Folketingssalen. Nu fortsætter arbejdet frem mod 3. behandling, og vi tog ind for at spørge ind til hvordan forhandlingerne skrider frem.
Fjerntolkning på det sociale område:
Siden 1. september har det været firmaet Småtegn, der har leveret fjerntolkning på det sociale område. Flere brugere af tjenesten og andre tolkefirmaer ser nu problemer med udviklingen på fjerntolkeområdet. DNTM er ved at lave et udbud omkring socialtolkning med fysiske tolke. Har du nogle bekymringer eller spørgsmål vedrørende dét, så hører vi gerne fra dig.
Døvekanon – værdi #10:
Vi er nået til tiende og sidste værdi på vores Døvekanon, og det er Deaf Space. Døvekanon er vores bud på de værdier, der fortæller hvem vi døve er og hvad der gør os specielle.
Sandhedens Time - venner:
Vi skal have et gensyn med Sandhedens Time. Denne gang har vi inviteret 5 sæt venner ind i studiet. De stiller hinanden personlige og nærgående spørgsmål. De skal svare ærligt, og det kan ind imellem godt være svært. Derfor har de fået et kort som de må bruge en enkelt gang til at gå undgå at svare.
Vild med vin (4:5):
Vi slutter dagens program med et afsnit af serien Vild med vin. Olivia fortsætter sin søgen efter at blive klogere på vinens glæder. Denne gang søger hun hjælp på en smartphone.