2005 - Viften 7
INFO   
Del video på Facebook
INFO   
Del på Facebook
Sendt lørdag 12. marts 2005
Døveskolerne og centerskolerne er under pres i disse år. På grund af de mange børn, der bliver CI-opereret og på grund af bedre digitale høreapparater, er der mange forældre, der vælger at lade deres børnene blive enkeltintegreret i folkeskolen i stedet for at indskrive dem i en døveskole eller en centerskole. Døvefilm har besøgt Brændgårdsskolen i Herning og Fredericiaskolen for at tale om skolernes og børnenes fremtid.

49 nye lovforslag kan komme til at ændre Danmark. Kommuner lægges sammen til større kommuner, der kommer 5 regioner og amterne nedlægges. Lovforslagene skal vedtages af folketinget inden sommerferien. Hvad i kommunalreformen beykmrer Danske Døves Landsforbund og De Samvirkende Invalideorganisationer mest?

I efteråret var der kritik fra nogle brugere af den service Jysk Tolkeservice. Su-styrelsen har nu lavet en evaluering af den service Jysk Tolkeservice tilbyder, og har besluttet at forlænge aftalen med firmaet frem til sommerferie. I den nye aftale er der opstillet en række krav som alle tolkeleverandører skal overholde.