Hele Tidens Tegn den 1. december 2012
Sendt lørdag 1. december 2012
Anderledes forældre:
Som homoseksuelt par er det ikke ligetil at få børn. Derfor afholdte Tegnbuen, der er en forening for døve homo-, bi- og transseksuelle, for nyligt et foredrag omkring det at stifte familie. Lisa Kirkeskov og hendes forlovede Mersina Polimac var med. De går selv med ønsket om at stifte familie, så de håber at blive klogere på hvordan det lader sig gøre at få et barn.
Café snak om fri abort:
I Danmark har fri abort frem til 12. graviditetsuge været lovligt siden 1973, men den frihed er til stadighed til debat. Det er det også på en café i Vejle.
Advokaterne (1:15):
Har du oplevet at reparationen af din bil er blevet dyrere end du aftalte med mekanikeren? Vil du gerne have, at din nabo skal arve efter dig? Eller er du måske generet af røgen fra naboens brændeovn? Så bør du følge med i vores serie Advokaterne.
Lokalhistorisk Arkiv (2:2):
I Døveforeningen af 1866 i København er der to berømte buster, én af Peter Castberg, stifteren af den første døveskole i Danmark, og én af Ole Jørgensen, stifter af Døveforeningen af 1866. Her fortæller Lene Ravn historien om de to buster, der rummer en mindre skandale.
Julekalender 2012 - 1. afsnit:
Vi har lavet en julekalender i 24 afsnit, der bliver vist på vores hjemmeside hver dag fra den 1. december og frem til juleaften. Her får du første afsnit.
Kaos i Køkkenet – fedtkager:
Kim Moesby og Klavs Gerdes har igen været i køkkenet. Nu på lørdag og de næste to lørdage bliver de to madglade mænd udfordret i traditionelle juleopskrifter. Spørgsmålet er om de har styr på det eller om der atter bliver kaos i køkkenet?