Hele Tidens Tegn den 24. februar 2018
INFO   
Del video på Facebook
INFO   
Del på Facebook
Sendt lørdag 24. februar 2018
Danmark lukker flere asylcentre:
Færre og færre personer søger asyl i Danmark. I 2017 valgte knapt 3500 personer at søge asyl, hvilket er det laveste antal i 9 år. Som en konsekvens af dette har udlændingestyrelsen besluttet at lukke flere asylcentre og bruge pengene i nærområderne rundt omkring.

Fokus på døve asylansøgere:
Blandt de ca. 5000 personer, der bor i de danske asylcentre, er der også døve. Og dem vil Danske Døves Landsforbund gerne hjælpe på vej. DDL har pr. 1. februar 2018 ansat Brit Holm Andersen til at stå i spidsen for projektet ’Døve asylansøgere’. Hun skal blandt andet informere de tilbageværende asylcentre om døve. Vi havde hende i studiet forleden dag til en snak om projektet.

Copenhagen Light Festival:
For første gang nogensinde afholdes der lysfestival i København. I hele februar måned bliver store dele af den centrale del af hovedstaden lyst op af forskellige kunstværker. Vi gav Jens Luckenbach lidt varmt tøj på og sendte ham ind for at få et kik på nogle af dem.

Heidi valgte kunstig befrugtning:
Flere og flere kvinder vælger at blive kunstigt befrugtet selvom de ikke har nogen kæreste eller mand. Cirka hvert 10. barn, der fødes i Danmark, er ved hjælp af kunstig befrugtning. Vi skal møde 28-årige Heidi Grønne Riis, der valgte at blive kunstigt befrugtet, da hun skulle have barn nummer to. Det gjorde hun, selvom hun hverken havde mand, kæreste eller andet mandligt bekendtskab på daværende tidspunkt.

Anette og veninderne siger farvel til Prins Henrik:
Prins Henrik døde som bekendt tirsdag den 13. februar om aftenen efter en længere sygdomsperiode. Han tilbragte efter eget ønske sine sidste timer på Fredensborg Slot som han holdt så meget af. I tirsdags blev han bisat fra Christiansborg Slotskirke. Inden da var det muligt for offentligheden at se Prins Henriks kiste. Vi fulgte en gruppe veninder ind for at give et sidste farvel til ham.

Portræt af Prins Henrik :
Vi skal se et portræt af Prins Henrik, for at få et bedre indtryk af hvem han egentlig var som menneske. Han var sin helt egen, men en helt særlig person. Se med her.

Prins Henriks digt til Margrethe opført af Ragna Huse:
I portrættet af Prins Henrik kunne man fornemme at han både var et kreativt og et kunstnerisk menneske. Vi har fået Ragna Huse til at fremføre på tegnsprog et digt skrevet af Prins Henrik. Det er ikke et hvilket som helst digt, men ét han skrev til Dronning Margrethe i anledning af hendes 70 års fødselsdag i 2010. Digtet hedder ’Skytsengel’.