Hele Tidens Tegn den 3. december 2016
INFO   
Del video på Facebook
INFO   
Del på Facebook
Sendt lørdag 3. december 2016
Interview med Bent Brøndum:
I august måned i år gik Tolkecenter Danmarks konkurs med et underskud på omkring to millioner. Efter flere forsøg er det nu endelig lykkedes os at få et interview med ejer og bestyrelsesformand Bent Brøndum. Se med når han for første gang taler ud om konkursen og hvad det egentligt var der skete. Den direktør som Bent Brøndum taler om her i interviewet hedder Hans Okholm Vejrup. Vi har prøvet at få et interview med ham, så han kunne få mulighed for at fortælle sin side af sagen, men det har han ikke haft lyst til.

1866 fejrer 150 år:
Døveforeningen af 1866 har netop fejret 150-års jubilæum. I den forbindelse blev der afholdt Åbent Hus med en masse sjov og spændende aktiviteter for alle aldersgrupper. Døveforeningen af 1866 har altid været et sted, der har favnet bredt og betydet meget for mange mennesker. Vi tog med, for at få nogle af gæsternes bedste historier og minder fra de forgangne år.

Fremtidens biler (3:4):
Alt er ved at blive automatiseret. I gamle dage, ja, dengang Døveforeningen af 1866 blev oprettet, havde man heste til at hjælpe til med høsten. Langsomt har maskinerne overtaget arbejdet. Selv koen bliver malket af en maskine. I serien om fremtidens biler, kan du få en fornemmelse af hvordan automatikken er ved at tage styringen.

Mobning på sociale medier:
Det sidste stykke tid har der været flere eksempler i medierne på, at lukkede Facebook-grupper bliver brugt til mobning - især blandt unge mennesker. Hvad gør man som forældre med børn i teenagealderen, der både er på Facebook, Snapchat og Instagram? Hvordan lærer man dem, at de skal opføre sig pænt - også selvom kommunikationen foregår via en skærm?

Julleruphus (2:4):
Vi er nået til 2. del af vores adventskalender. Måske lagde du mærke til, at der blev filmet noget garn i slutningen af afsnit 1. Hvor mon det fører hen?