Hele Tidens Tegn den 1. oktober 2016
Sendt lørdag 1. oktober 2016
Tolkestuderende i praktik:
I foråret fortalte vi i Tidens Tegn, at der var mangel på praktikpladser til de tegnsprogstolkestuderende. Dengang ønskede UCC at få lov til at optage 10 % færre elever fra studiestarten 2016, for imødekomme problemet, og det har de fået lov til. Et andet sted i branchen, hos FTT, mener man ikke, at det er nok til at forhindre et usikkert marked i fremtiden. Før vi går ind i den diskussion, skal vi møde to af de studerende, der her i foråret var med i kampen for at finde en praktikplads.
1866 – Goos & Schioldann:
Når man siger Døveforeningen af 1866, må man også sige Goos og Schioldann. Goos og Schioldann har nemlig en stor del af æren for at foreningens havnede i Brohusgade i København. Her tager Lene Ravn os igen med en tur i 1866-museet for at give os et historisk tilbageblik.
Anmeldelse af bogen ’Mordtegn’:
I en ny dansk krimibog ’Mordtegn’ bliver der begået tre mord på højskolen Castberggård. Bogen følger politiets opklaringsarbejde, mens vi bliver ført ind i døveverden. Vi satte Ole Vestergård og Camilla Huzell, to kendere af Castberggård og krimigenren, til at anmelde bogen og vurdere om den giver et troværdigt billede af Castberggård og døveverden. Og derefter giver to hørende studerende deres mening.
Livet på SU (4:4):
Livet som studerende er ikke kun hårdt, men kan også være ret dyrt. Man skal betale husleje, mad, tøj, bøger og hvad der ellers er af udgifter. For at få økonomien til at hænge sammen, ja, for at gøre livet ved som studerende lidt lettere, så vælger mange at få sig et studiejob. Se sidste afsnit af Livet på SU, der netop handler om studiejobs.