Hele Tidens Tegn den 17. januar 2009
Sendt lørdag 17. januar 2009
Politireform:
I 2006 blev en ny politireform vedtaget. Mottoet var: ”Bedst og mest muligt politi for pengene”. Det nye politi har nu fungeret i godt et år, og følelserne er blandede både hos politi, politikere og borgere. Derfor er der nu iværksat flere initiativer, der skal give et bedre politi. Vi har været på besøg hos Nordsjællands Politi, for at se hvordan det står til dér.
Portræt af Fredericia Tegnsprogsforening:
Her i den kommende tid vil vi besøge de danske døveforeninger, for at finde ud af hvad de egentlig går og laver. Vi lægger ud i Fredericia Tegnsprogsforening, der har omkring 170 medlemmer. Det er søndag og brunch er en del af tilbuddet.
Go'døv Danmark:
I vores stafet-serie ”Go’døv Danmark” besøger vi helt almindelige mennesker rundt om i landet. Før jul var vi forbi hos Signe i Ålborg. Nu er stafetten sendt videre til en person, der bor lidt sydligere i Jylland.
Mig og min kunst:
Her skal vi besøge Thomas ”Gul” Larsen, der fortæller om sin kunst, der for ham kræver stor tålmodighed.
SignMark:
SVT har været en tur i Finland, for at besøge rapperen Signmark. Her sender vi resultatet af det møde.
Kulturhjørnet:
Vi besøger Jørn Utzon-museet i Aalborg, der er bygget i Utzons ånd.
Vi har prøvet brætspillet KLOVN – godt man ikke er Frank.
Togtosset:
Fra kunst til køretøjer. Vi skal møde en ivrig samler af modeltoge, der har 20 store kasser fyldt med skinner og togvogne på sit loft.
Kort om biler:
Vi bliver ved køretøjerne nu er det bare biler det handler om og den dyre af slagsen. Gæt hvad sådan en Mercedes her koster!!