Hele Tidens Tegn den 25. august 2018
Sendt lørdag 25. august 2018
Hvordan bliver der svindlet:
Reglerne for at få tegnsprogstolk skal laves om. Det siger Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen. Det sker, efter at medierne har bragt en række historier om døve, der svindler med penge fra kommunerne som skal dække tegnsprogstolkning. Tidens Tegn bringer nu et overblik over, hvad der har fået beskæftigelsesministeren til at tage den beslutning. Og så har vi fået en reaktion fra en rystet tolkebruger.
Caroline og Kasmines Europa Tour:
For nogle måneder siden tog Caroline Seiler og hendes amerikanske veninde Kasmine på en tur med rygsækken rundt i Europa. Planen var at blaffe sig frem, være spontane og se hvad der sker uden at vide hvad der venter dem derude. Det eneste de vidste var, at første stop efter København var Berlin og at de havde en flybillet hjem fra Italien. Rejsen skulle vare 4 uger og var på et meget stramt budget. De havde medbragt et telt, noget kogegrej og det mest nødvendige tøj. I indslaget skal vi se hvordan det gik, og hvilke oplevelser og udfordringer de havde.