Hele Tidens Tegn den 21. maj 2011
Sendt lørdag 21. maj 2011
Timebanken og socialtolkning:
Døve har i dag ret til ubegrænset tolkning på en lang række områder, men når det handler om sociale arrangementer som fødselsdage, bryllupper og begravelser, så har døve kun ret til 7 timer om året i timebanken. Henrik Haugaard fik dette tæt ind på livet sidste år, da han mistede begge sine forældre. Han havde simpelthen ikke timer nok i banken og kunne ikke få tolk til begravelsen. Danske Døves Landsforbund har længe presset på, for at forbedre vilkårerne, og det ser ud til at der er ændringer på vej.
UCC giver underskudsgaranti:
Med flere tolkninger på det sociale områder, kan behovet for tolke stige. Og så er det godt, at tegnsprogstolkeuddannelsen i København og Århus alligevel ikke bliver lukket. Professionshøjskolen, UCC, har besluttet at give tegsnprogstolkeuddannelsen en underskudsgaranti, og dermed kan uddannelsen fortsætte til stor glæde for de studerende.
Frivillige ved EM i fodbold 2011:
Forberedelserne til EM i fodbold er for alvor i gang. De mange frivillige var indkaldt til møde i Odense Døveforening med nøjagtig 50 dage til slutrunden. De skulle på kursus i internationalt tegnsprog, have deres uniformer og høre mere om alle de arbejdsopgaver, der vil være undervejs.
Bornholm:
I dag tager vi hul på en lille serie fra Bornholm. Vi besøger Paradisbakkerne, hvor Rokkestenen står, men det bakkede naturområde byder på meget mere
Tre generationer (3:6):
Vi skal igen se, hvor forskelligt tre generationer kan se på tilværelsen. I dagens afsnit skal det handle om ligestilling og hvem der gør hvad?
Brian griller (2:5):
Grillen er varm, dejen hævet og Brian Seiler er opsat på at vise os, at man sagtens kan bage brød på en grill.