Hele Tidens Tegn den 28. august 2010
Sendt lørdag 28. august 2010
Julie Morvilles liv med CI:
Julie går på Landsbyskolen på Amager blandt hørende klassekammerater. Hun har cochlear implant, og kan derfor kommunikere med sine kammerater. En dag på skolebænken sætter sine tydelige spor i form af hovedpine og træthed, men heldigvis er der hjælp at hente i fritidsklubben Rosendal.
Ny mand i betyrelsen hos DDI.
Kaare Vagner har lavet mange ting i sit liv. Han har for eksempel været bokser, sejlet ubåd, og haft adskillige bestyrelsesposter i danske og udenlandske virksomheder. Derudover har han et stort kendskab til integration og døve. Nu har han så taget plads i bestyrelsen i Dansk Døve- Idrætsforbund.
Ægte kærlighed:
Nu skal det handle om ægte kærlighed. Han så langt efter hende, da de gik i skole sammen. Siden blev de kærester, og for tre år siden var han nede på knæ. Hun sagde ja, for hun er vild med hans drillerier og komplimenter. Men deres kærlighed kræver stor tålmodighed.
Udfordringen:
Vores vært, Jens Luckenbach, tager imod en ny udfordring. Denne gang forsøger han sig som cirkusartist.