VIBORG OG JOAKIM SKOVGAARD
Mange vil forbinde Viborg Domkirke med kunstnernavnet Joakim Skovgaard. Han fik til opgave at udsmykke Viborg Domkirke og han skabte de al fresco-malerier, som den siden er blevet berømt på.
Senere blev det også på grund af Joakim Skovgaard, at Viborg i dag huser Skovgaard Museet, der både viser kunst af Joakim Skovgaard, hans berømte far, guldalderens fremmeste landskabsmaler, Peter Christian Skovgaard, broderen Niels Skovgaard og søsteren Suzette Skovgaard.
MUSEET
Skovgaard Museet ligger i Viborgs gamle rådhus fra 1728. Museet er en lille arkitektonisk perle og rummer bl.a. også værker af malerne Johan Thomas Lundbye, Thorald Læssøe, Lorenz Frølich, Constantin Hansen og Janus la Cour.
De hørte alle til i kredsen omkring P.C. Skovgaard og var markante kunstnere i den danske guldalder.
Sønnerne Joakim og Niels blev i kunstnerisk henseende påvirket af deres far, som også var den første, der underviste dem, men de gik siden hen deres egne veje.
Joakim Skovgaards kirkeudsmykninger i mosaik og fresko og Niels Skovgaards skildring af nordisk tro tilhører en anden tid med et nyt formsprog og andre kunstneriske idealer end P.C. Skovgaard, der var en af guldalderens vigtigste kunstnere.
Søsteren Suzette, vennerne Niels Larsen Stevns, Thorvald Bindesbøll, August Jerndorff og Viggo Pedersen er også repræsenteret på museet. Ikke blot med malerier, men også med eksempler på billedhuggerkunst, keramik, bogkunst og kunsthåndværk.
Blandt andet findes der i museets samling en underskøn sølvvase, der er udført af guldsmed A. Michelsen i 1920 efter en tegning af Th. Bindesbøll. Vasen er drevet og graveret med sky- og lynornamenter. De runde, bølgende skyer er typiske former for Bindesbølls ornamentik. De blev opkaldt efter ham som ”bølleornamenter.”
P.C. SKOVGAARD
Faderen P. C. Skovgaard anerkendes som en af de malere, der har skildret den danske natur med største troskab. Han var en national kunstner i dette ords bedste betydning.
Den kølig-fugtige luft, der er typisk for Danmark, fordi vi ligger så tæt på havet, de hyppige skift mellem lys og skygge, blæsten og de drivende skyer, træerne og linjerne i landskabet - alt det gengav han i billeder af uforgængelig skønhed.
P.C Skovgaard var - og er - dansk guldalders måske største skildrer af det danske landskab.- Men han var også en meget politisk bevidst kunstner, og bruger ”skoven” og ”foråret” som billedlige udtryk for tidens politiske systemskifte med det fremspirende demokrati, fortæller mag.art. Gertrud Oelsner. Hun holder til på Fuglsang Kunstmuseum på Lolland og er specialist i P. C. Skovgaard.
NYERHVERVELSER
Blandt Skovgaard Museets nyerhvervelser er der et par landskabsmalerier af P.C Skovgaard.
Det ene hedder ”Stille sommeraften ved en Indsø. Bondedammen i Hellebæk, unge mødre vasker tøj. Billedet er fra 1857-1860.
Den anden nyerhvervelse hedder ”Udsigt over havet fra Møens Klint” og er fra 1850.
Da P.C. Skovgaard malede dette billede, var han 33 år gammel.
Han var endelig blevet forlovet med sit livs kærlighed, Georgia Schouw. Møns Klint lå ikke langt fra herregården Nysø, hvor hun boede om sommeren hos sin fader, botanikeren L.A. Schouw.
Klinten var noget af det mest fantastiske og storslåede natur i Danmark, og de danske malere valfartede til klinten med deres maleudstyr for at forevige et landskab, der både kunne minde om Alperne og de norske fjelde.
Guldalderens landskabsmalerier skulle ikke blot være kønne og smukke. De skulle også være dramatiske. De skulle afspejle menneskets indre følelser og landskabets storhed.
JOAKIM SKOVGAARD
Joakim Skovgaard er især kendt for sin udsmykning af Viborg Domkirke. Udsmykningsopgaven betegnes som en af de største en dansk kunstner har fået.
Fresco-udsmykningen blev til i samarbejde med trofaste hjælpere, hvor Niels Larsen Stevns indtog førstepladsen. Trods kritik står frescoerne i dag som et absolut hovedværk i dansk kunst.
Mange hjælpere assisterede Joakim Skovgaard med arbejdet. Alligevel må man sige, at udsmykningen er et resultat af en mands værk, da Joakim Skovgaards overordnede stil er grundlag for helhedsvirkningen.
Ved siden af de store religiøse opgaver fortsatte Joakim Skovgaard med at male verdslige motiver, bl.a. folkeviser, som han udførte både i gobeliner og som illustrationer til bøger.
Sammen med Th. Bindesbøll skabte han endvidere Bjørnespringvandet, som kan ses i Rådhushaven i den indre gård til Københavns Rådhus samt Dragespringvandet på Rådhuspladsen i København.
NIELS SKOVGAARD
Niels Skovgaard var både maler, billedhugger og grafiker. Hans tidlige malerier er helt i den danske naturalistiske tradition. Men efter en udlandsrejse blev han påvirket af fransk friluftsmaleri og hans arbejder blev præget af stærkere lyskontraster.
Han begyndte udføre sine malerier i det fri. Han begyndte også at arbejde med keramik.
Niels Skovgaard var på en lang dannelsesrejse til Italien og Grækenland. Den påvirkning fik også indflydelse på hans kunstneriske udtryk.
Niels Skovgaard var nært knyttet til kirkelige og især grundtvigianske kredse. Det var imidlertid som illustrator af bøger og som billedhugger,at hans talenter for alvor kom til udfoldelse.
I 1894 huggede han den første af en lang række enkle og originalt formede gravsten.
Billedhuggerarbejder fra Niels Skovgaards hånd står i dag som hovedværker i dansk skulpturs historie.
SUZETTE SKOVGAARD
Søsteren Suzette Skovgaard malede en række traditionelle landskaber og blomsterbilleder. Desuden udførte hun nogle portrætter. Hun eksperimenterede endvidere med keramik og var optaget af japansk kunst.
Suzette Skovgaard holdt sig ikke til de ”kvindelige” og nære plantemotiver og det blev skrevet om hende, at vidste man ikke besked, ville man sikkert aldrig gætte, at hendes ting var arbejder af en dame.
Senere arbejdede Suzette Skovgaard med porcelæn og tegnede mønstre til vævning og broderi, bl.a. et altertæppe til Roskilde Domkirke.
I 1895 var Suzette Skovgaard kunstnerisk leder af Kvindernes Udstilling. Hun tegnede udstillingens indgangssymbol. Det forestillede en opgående sol flankere af ranker af mælkebøtter.
Selv deltog hun med et lille fantasiværelse, komplet møbleret og udstyret med tæpper og andet efter hendes eget design.
Det kvindelige medlem af Skovgaard familien blev gift Holten og er som udøvende kunstner også kendt under dette navn.
Til Skovgaard Museet er der både en butik, en café og en museumshave.
VIBORG DOMKIRKE:
Den nuværende domkirke i Viborg er fra 1876 og dermed relativt ny.
I 1862 lukkede man den forrige domkirke og året efter begyndte man at rive den ned.
Murene var da skredet fra hinanden og hvælvingerne havde slået revner. Det skete formentlig fordi domkirken gennem århundreder havde været ramt af tre brande.
I 1501 slog et lyn ned i kirken og i 1567 blev domkirken igen hærget af en brand. I 1726 lagde en regulær brandkatatrofe det meste af Viborg i aske. Det gik også ud over domkirken, hvor kun murene stod tilbage, da ilden var slukket. Høje spir, som havde prydet tårnene, var styrtet ned under branden. I faldet knuste spirene kirkens hvælvinger.
Kirken blev forsøgt genopbygget, men det brandskadede murværk kunne ikke holde i længden. Det er forklaringen på, at Viborg i dag har en nyere domkirke.