MED KATTEN I CYKELKURVEN

MENS DEN FOLKELIGE BILLEDKUNSTNER HENRY HEERUP LEVEDE, HUSEREDE HAN ISÆR I RØDOVRE OG VANLØSE. HER KUNNE MAN OFTE SE KUNSTNEREN PÅ CYKEL, MÅSKE PÅ JAGT EFTER GAMMELT RAGELSE TIL SINE SÆRLIGE SKRALDEMODELLER

I 10 ÅR  HAR RØDOVRE HAFT ET MUSEUM FOR HENRY HEERUP

HEERUP MUSEUM i Rødovre er helt helliget billedkunstneren Henry Heerup. Han var Nørrebrodreng og voksede op som søn af en enlig mor. Men siden blev han en af Danmarks mest kendte kunstnere.

Henry Heerup var desuden formand for nissernes fa’forening i Rødovre og Vanløse. Den havde dog kun havde et enkelt medlem – ham selv.

Men nisserne er, som nogen vil vide, et tilbagevendende symbol i Henry Heerups ofte naive men altid stilsikre kunst.

Henry Heerup var både maler, billedhugger og grafiker. Han skabte bl.a. ”Røvballekvinden” hvis rumpe er et rødt hjerte og han skabte også ”Firebrystblomsten” som han undertiden også kaldte ”Patteblomsten.”

De billeder får man et glimt af i en lille video, der ligger på Youtube om Henry Heerup. Videoen giver et godt indtryk af  Heerup både som person og som kunstner – og af hans måde at arbejde på. For han kunne både, male, lave kunst af skrald og hugge i sten.

Henry Heerup blev født i 1907 og døde i 1993. Han ligger begravet på Assistens Kirkegaard på Nørrebro i København.

På gravstenen, hvor han selv har haft en finger med i spillet, er et typisk Heerup-motiv hugget i stenen og malet op med blåt. Kunstneren har så at sige afrundet sit store farverige og formsikre livsværk med at riste en fin lille rune over sig selv.

Barndommen omkring Nørrebros Runddel var fattig. Skoletiden var kort og ikke  lykkelig, men i folkekøkkenet, der åbnede under Den Første Verdenskrig kom han meget.

Der kunne man få risengrød til 35 øre: – Det var sgu dejligt. Med kanel og en smørklat. Det smagte fam’e… Der var mange, der ikke fik andet! Og så havde de oksehalesuppe til 40 øre. Neej, hvor var det dejligt, erindrer Henry Heerup på film om en tid, hvor det ikke var en selvfølge at spise sig mæt hver dag.

Som ganske ung var Heerup i lære som bl.a. stenhugger, bronzestøber, skiltemaler og litograf. Fra 1927-1932 blev han uddannet på Kunstakademiet.

I lighed med store internationale kunstnere som Picasso og Braque har Henry Heerup dyrket collagen. Det er en samling af forskellige elementer: billeder, tekster osv.

- Ligesom man kan blande farver på en palet, kan man blande motiver! Man kan blande motiver, så der næsten  ingen rigtig mening bliver i det. Men motiver er der sgu. Og der foregår en BLANDING. En motivblanding. Sådan forklarede Henry Heerup, om sin helt specielle billedteknik.

Henry Heerup boede i Rødovre og arbejdede hjemme.

Haven var legendarisk. Den fik lov at vokse, som den ville. Og Henry Heerup var ude i dette gudskabte paradis hver eneste dag. Han mente, at når nu Gud var så venlig at lade solen skinne, havde man pligt til at være ude.

Louisianas skaber, Knud W. Jensen, fortæller et sted, hvordan han engang en sommerdag havde fine gæster med ud på besøg hos den arbejdende kunstner. Heerup og konen havde stillet rigtige møbler ud i haven og værten slog ud med hånden og bad gæsterne sidde ned. Men det havde lige regnet og møblerne var dyngvåde. Så alle fik ligeså dyngvåde bukser!

Henry Heerup malede i det fri, så længe vejret tillod. Når det om efteråret blev så koldt, at oliefarverne stivnede i tuberne og på paletten, blev det huggetid. I oktober, november og december huggede heerup i sten, og mange vil kunne genkende en stenskulptur fra hans hånd, for også i skulptur har Heerup sit eget og meget karakteristiske udtryk.
Henry Heerup betegnede sig selv som en stor romantiker: - Kunst må være det modsatte af virkeligheden, for virkeligheden er sgu ikke romantisk, sagde han.

Fantasien er hans adelsmærke og de farverige malerier er fyldt med symboler og humor. Hans billeder tager ofte afsæt i hans erfaringer. I et maleri, ”Årstiderne” kommer en nisse cyklende fra højre med en kat i cykelkurven. Både kattene og cyklen er hentet fra Heerups nære hverdag.

Han udformede bl.a. hoveder, menneskeskikkelser, dyr og fugle. Som skulptør indførte han også begrebet skraldemodeller.

Henry Heerups skraldemodeller blev på en måde hans særlige brand. Tidligt i sin virksomhed som kunstner begyndte han at skabe kunst af skrald. Han brugte alle slags materialer og brugte genstande. En knækket stoleryg og en kugle fra en sengestolpe fik nyt liv og symbolsk indhold i Henry Heerups hænder.

Genbruget kom også til udtryk i hans malerier, hvor underlaget kunne være gamle kulsække og døre eller måske et gulvtæppe af papir. Fandt han en stump linoleum, kunne den bruges til et linoleumssnit.

Cyklen var Henry Heerups u-undværlige transportmiddel i Rødovre og omegn. Den blev også brugt, når han skulle transportere nogle af sine skralde-fund hjem. Cyklen er også et tilbagevendende motiv i hans billedverden. Nogle gange udført med stor grafisk ynde.

Henry Heerups kunst er båret af humor, fantasi, varme og menneskelighed, men han havde også en alvorlig side. Den kom bl.a. til udtryk i flere værker skabt under Den Anden Verdenskrig.

Kors, hjul og hjerte er tilbagevendende figurer i Heerups maleri og grafik – ligesom kvinden, barnet og nissen. Det hele forbundet med arabeskagtige former og malet i stærke farver.

Heerup udstillede meget flittigt både alene og på udstillinger sammen med andre kunstnere. Han er repræsenteret på mange museer - både her i Danmark og i udlandet.

Henry Heerup har endvidere illustreret flere bøger, bl.a. Ordsprogenes bog, Billedet i bogen, Sjov i Danmark og Fløjte-hugga.

Han har også modtaget mange æresbevisninger.

Endelig havde Henry Heerup et mangeårigt frugtbart samarbejde med dagligvarekæden Irma, der også har sit hovedsæde i Rødovre. Hos Irma kunne man se mulighederne i Heerups kunst – og kæden benyttede adskillige gange hans poetiske frembringelser i sin markedsføring.

At få sit eget museum er måske den største ære, der kan tilkomme en billedkunstner, men det fik Heerup først efter sin død.

Heerup lukkede sine øjne i 1993. Museet i Rødovre slog dørene op i 2001.