Tegnsprogstolket nationalsang i Superbowl
Natten mellem d. 7 februar og 8 februar gik Amerikas vigtigste sportsbegivenhed, Superbowl, af stablen. Superbowl er den årlige afslutning for den amerikanske fodbolds liga - National Football League (NFL).
Begivenheden er en af de mest sete tv-begivenheder i USA. I år fik døve amerikanere muligheden for at følge med nationalsangen, eftersom NFL indgik et samarbejde med NAD (National Association of Deaf), CBS og PepsiCo.
Samarbejdet gik ud på at hyre den amerikanske døve skuespiller, Marlee Matlin, til at tegnsprogstolke nationalsangen, som synges af sangerinden, Lady Gaga.
Nyheden om samarbejdet har indbragt stor begejstring blandt døve amerikanere, som anså samarbejdet for et kæmpe skridt frem i deres rettigheder til bl.a. tilgængelighed.
Efter Superbowl, måtte døve amerikanere se sig langt efter tilgængelighed, eftersom tegnsprogstolkningen af sangen ikke blev udsendt på TV. Tegnsprogstolkningen foregik kun på storskærmen i stadium, hvor sangen blev sunget. Det indførte en masse ophidsede blog-indlæg, kommentarer og diskussioner på Facebook.
Marlee Matlin har udtalt sig til magasinet, Chron, at hun er ”overrasket over at hendes optræden ikke blev vist på CBS”, og selvom hun er ked af det på vegne af alle døve amerikanere, er det ikke hendes beslutning at tegnsprogstolkningen ikke blev vist på TV.