For at realisere vores mission skal programmerne være af høj kvalitet, være relevante og besidde en høj grad af tilgængelighed. For at opnå dette skal vi stadig udvikle vores programmer, være parate til at benytte nye distributionsformer og kunne tilpasse vores produktionsformer til nye medier.

Målgruppe
Målgruppen for Døvefilms programproduktion er døve tegnsprogsbrugere samt andre interesserede.

Vores programmer skal også med udbytte kunne opleves af hørehæmmede og hørende seere.

Mission
Døvefilm vil på dansk tegnsprog bidrage til demokratisk deltagelse, dialog og forståelse.

Døvefilm vil med udgangspunkt i døves verden informere, udvikle, udfordre og underholde og producere relevant og troværdigt indhold på alle udbredte, elektroniske billedmedier i Danmark.

Det betyder, at demokratisk deltagelse, dialog og forståelse er de værdier, vi skal skabe med vores aktiviteter, og at billedproduktion på tegnsprog er vores kerneområde og afgørende konkurrenceparameter.