1 ... 144



 

Kristendemokraternes formand hedder Stig Grenov. Partiet har ikke været valgt ind i Folketinget siden starten af 2005. Den mest kendte leder, partiet har haft, hed Flemming Kofod-Svendsen. Han var sognepræst og formand i 11 år fra 1979 – 1990.

Partiet blev oprettet i april 1970. Dengang hed partiet Kristeligt Folkeparti og havde det højeste mandattal i 1975, hvor de blev valgt ind med 9 mandater. Det var dengang, debatten om Fri abort og pornografi var på sit højest.

Partiet tager et klart udgangspunkt i de kristne værdier om næstekærlighed, det enkelte menneskes værdi, ansvar for naturen og børn.

Partiet arbejder for social retfærdighed, kulturarven, etiske spørgsmål og ikke mindst familiepolitik. Og partiet er stadig imod fri abort. Partiet gjorde sig senest bemærket, da kredsen i København tilbød Klaus Riskær Pedersen at blive Folketingskandidat for partiet. Han mente dog ikke i sidste ende, at han kunne stå inde for samme holdninger som partiet og trak sig.

Partiet har størst opbakning i Vest- og Nordjylland.