Udskriv

Newsletter

Program for lørdag den 31. maj

Tidens Tegn

Eurovision – et tilbageblik på performernes forberedelser
Maj måned har været fantastisk for døveverdenen. Dansk tegnsprog blev anerkendt og så blev årets største tv-show, Eurovision Song Contest, ESC, tegnsprogstolket, så vi døve for første gang i showets snart 60-årige historie kunne følge med.  Vi fulgte tegnsprogsperformerne under de hektiske forberedelser og selvfølgelig under selve afviklingen af showet.

Døveflimmer i Norge (tredje del)
Herhjemme sender DR2 Tidens Tegn og Sign Up. Og så tolkes nyhedsudsendelser og magasiner på Tegnsprogskanalen. Men hvilke tegnsprogstilbud findes der egentlig på TV i vores nabolande? Det har vi sat os for at undersøge. 

Offentlig transport - rejsekortet
Til dig der benytter sig af den kollektive trafik, kommer her lidt information om brug af rejsekortet.

Klavs’ Blomster
Klavs Gerdes er ved at have dækket det meste af den danske døveverden med roser. 
Denne gang har Mathias og hans forældre fået Klavs lokket til Aalborgskolen for at overraske én.

Sign Up

Adrenalin Kick – Benjamin Trock på klatreudfordringer
Ja, du kender det sikkert selv. Pulsen stiger, din vejrtrækning bliver hurtigere og hele kroppen er på overarbejde. Og det hele føles bare fedt. Det er adrenalin, der pumper rundt i kroppen. Se med når Benjamin Trock besøger Blocks and Walls på Refshaleøen på Amager. Her får han hjælp af instruktøren Esben Seier til at klare nogle svære baner, der skal forberede ham på at klatre i rigtige bjerge.




Døvefilm - Vermundsgade 38 B st th - 2100 København Ø - tlf 3582 1055 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.wwww.deaftv.dk
[SUBSCRIPTIONS]