Newsletter


Raziye Acilis fortæller, hvordan hendes synsfelt gradvist bliver mindre - på grund af USHER.

Program for lørdag den 8. marts

Tidens Tegn

At leve med Usher
Raziye Acilis bor i Slagelse med sine to børn. Hun har USHER syndrom, der er en arvelig sygdom, hvor man fødes med nedsat eller ingen hørelse og hvor synet gradvist bliver dårligere livet igennem. Raziye har lært at leve med sit handicap, hun har en kæreste og arbejder til daglig som omsorgs- og pædagogmedhjælper på CFD i Nyborg.

Klavs’ Blomster
Klavs Gerdes er nået til Esbjerg, hvor en datter vil give sin mor blomster og rosende ord. Se den rørende historie på lørdag.

Tossede talemåder
Ifølge ordbogen, så er en talemåde ”en kort, fast ytring uden dybere mening”. Vi tog et kamera på skulderen og gik på gaden – på jagt efter nogle gode og sjove forklaringer. Hvilken talemåde, er der mon 'tale om'? Se med i Tidens tegn på lørdag.

Spøgelser på Frilandsmuseet
Vi tager hul på vores serie om spøgelser, mystiske hændelser og overtro. Forfatteren Steen Langstrup har skrevet bogen ”Spøgelserne på Frilandsmuseet”. I den kan man læse om en række uhyggelige historier, der knytter sig til de gamle huse som står på museets område. Tag med på Frilandsmuseet i Lyngby nord for København, og lad det løbe koldt ned af ryggen. 

Sign Up

Fodboldspiller på krykker
Ali-Reza Shiripour elsker fodbold og kan faktisk slet ikke forestille sig et liv uden fodbold. Igennem flere år har han været fast mand på det danske fodboldlandshold for døve. Han har spillet mange kampe og scoret masser af mål. Men nu er han kommet i modvind. Han er ikke længere fast mand på landsholdet og tilbringer meget tid på bænken. Og derudover er han blevet opereret for en knæskade og står overfor flere måneders pause fra sporten. 

Mad i en fart
Rikke Hansen tryller en ret frem i madprogrammet Mad På Farten.


Døvefilm - Vermundsgade 38 B st th - 2100 København Ø - tlf 3582 1055 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.wwww.deaftv.dk
[SUBSCRIPTIONS]