
Program for lørdag den 2. november
Tidens Tegn
”Smartphones”, hvor sikre er de? Vi går på nettet, læser mails, køber varer og tjekker vores bankkonti. Men spørgsmålet er: Hvor sikkert er det egentligt og hvilke overvejelser bør man gøre sig?
Majestic Mærsk på besøg i Købehavn I slutningen af september måned havde København besøg af verdens største containerskib, Majestic Maersk. Vi besøgte skibet sammen med Benny Pedersen fra Fyn, der selv har været maskinmester for Maersk for mange år siden. Og besøget på det næsten ½ km lange skib, fik minderne fra hans tid på de syv have til at vælte frem.
’Klavs Blomster’ Klavs Gerdes, også kendt som Diva, skal igen ud med en ny buket blomster. Denne gang har Klavs virkelig sommerfugle i maven, da han skal overraske en person han aldrig har mødt før og en person, der virkelig tør stå ved sine meninger. Hvem mon skal have buketten denne gang? Se med på lørdag.
Tossede Talemåder En talemåde er oftest en underlig vending, et eller andet ordsprog, der får dig til at stoppe op og tænke – Hvad pokker betyder nu det!? Vi er endnu engang gået på gaden, for at finde forklaringer på disse mærkelige, gamle danske udtryk.
Naturperler i Danmark Vi skal en tur ud i det naturskønne Danmark. Når man giver det en chance, så er der mange smukke steder, og vi har plukket nogle stykker ud. Vi lægger ud med et besøg på Langeland ved Fyn, hvor man udover at opleve en skøn natur, kan finde nogle helt særlige bakker samt masser af vilde heste.
Sign Up
Døve ildsjæle I vores nye serie "Stafetten" vil du møde nye unge døve ildsjæle, som brænder for et eller andet. Stafetten er første gang landet hos Jeppe Vestenaa. Vi skal følge ham og hans dag på kontoret. Jeppe har nomineret en person og om to uger udvælger vi en tilfældig person fra boksen. Spændende hvem det er? Se med når vi på lørdag viser den første udsendelse i vore nye stafetserie.
Lær at lave mad - og spar masser af penge Vi skal i køkkenet med Rikke Hansen og lære den meget svære kunst at lave mad, som både er sund og billig.
|