3 oktober 2013
Kommunalvalg:DR har besluttet at kommunalvalget tirsdag d. 19. november skal tolkes. Der bliver tale om flg. tolkninger: Kl. 17-18 fra DR 1 – kommunalvalg 13, live fra studiet. Kl. 20-22 fra DR 1 – Anders Lund Madsen med gæster, live fra studiet. Som følge af denne dækning af kommunalvalget udgår tirsdagens vanlige tolkning af ”Horisont”.
Ændringer på TV2:På grund af TV2’s håndbolddækning vil nyhedsprogrammerne om lørdagen blive sendt kl. 17:50 og have en varighed på ca. 4 minutter frem til 30. november. Og der vil desuden også være ændringer på flg. dage: Lørdag d. 26. oktober, 18-Nyhederne sendes kl. 18:00 i sædvanlig længde Søndag d. 27. oktober, 18-Nyhederne sendes kl. 17:35 med en varighed på ca. 4 min. Fredag d. 1. november, 17-Nyheder og Sporten udgår. 18-Nyhederne sendes kl. 17:40 med en varighed på ca. 4 min. Lørdag d. 2. november, 18-Nyhederne sendes kl. 18:00 i sædvanlig længde.
Temaside om døvblindhed Klik ind på www.deaftv.dk/dovblinde. Her har vi oprettet en side om døvblindhed. Du kan se de indslag vi har lavet siden august 2010, som handler om døvblindhed. Du kan også se en spændende føljeton i 3 afsnit, som handler om døvblindfødte Ingrid og et spændende skoleprojekt, hun indgår i. Der er også en grundig indføring i døvblindes mange kommunikationsformer og endelig er der også gode råd til at kommunikere med døvblinde. Rigtig god fornøjelse. Sidste uge var det den internationale døve-uge. I Danmark blev det fejret i Odense, hvor masser af døve var mødt op for at bakke op om døves kultur og tegnsprog. På næste lørdag d. 12. oktober markerer vi døves kulturuge på tv. Vi har ryddet fladen og bringer indslag om rigtig mange af aktiviteterne i Odense; Deafdating, workshop med historiefortælleren Peter Cook, fotomaraton og meget mere. Vi har også gæster i studiet som diskuterer deres opfattelse af døvekulturen, som den tog sig ud i Odense. Mens du venter på det program har du måske lyst til at vide lidt mere om historien omkring døves kulturuge. Det kan du se her: http://wfdeaf.org/about/international-week-of-the-deaf. Her på Døvefilm har vi selv markeret døves kulturuge ved at holde lydløs dag mandag d. 23. september. Det var en udfordring for nogen, men alligevel en succes, som vi har aftalt skal gentage sig mange flere gang :-) |
||
![]() Døvefilm - Vermundsgade 38 B st th - 2100 København Ø - tlf 3582 1055 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. - wwww.deaftv.dk
|
||
[SUBSCRIPTIONS] |