
Tidens Tegn lørdag den 17. november
Linda Kristiansen I sidste program mødte vi den danske politiker Linda Kristiansen fra Radikale Venstre. Siden hun for nogle år siden var ansat i Danske Døves Landsforbund har døves rettigheder været en mærkesag for hende. Nu har hun fået chancen for at gøre en forskel på højeste plan - hun er nemlig blevet midlertidigt medlem af Folketinget, som barselsvikar.
Movember Det er november og det betyder, at tusindvis af mænd gror overskæg for at skabe opmærksomhed og samle penge ind til kampen mod prostatakræft. Initiativet hedder Movember.
Cafésnak Ved de netop afsluttede finanslovsforhandlinger er fedtafgifterne afskaffet. På en Café i Aalborg har vi sat 3 i stævne for at høre, hvad de mener om fedtafgifterne – og andre skatter.
Nationalpark Vadehavet Vi har været i Thy og i Mols Bjerge, og lørdag er vi nået til det sidste afsnit om de danske nationalparker. Vadehavet der ligger i Sydvestjylland, blev nationalpark i 2010, og er landets største, fladeste og vådeste nationalpark.
Sign Up
Teenagetræf Vi viser en reportage fra et teenagetræf for unge mellem 10 og 20 år. Det er Foreningen Danske DøvBlinde, der står bag, men Nicoline Hastings har haft en finger med i spillet. Hun er selv døvblind – og træffet har et helt klart formål for de unge.
Legeværelset Vi har inviteret Charly Witt og Sofie Ahlburg til at kigge på nærmere på, hvad for noget legetøj, der findes for voksne, og hvordan man egentlig leger med det. De kigger på noget som især kvinder vil få glæde af.
|