|

Tidens Tegn lørdag den 1. september
Slut med elevhjem. Mathias Guldberg Rasmussen. Han er 14 år gammel, han er døv og to dage om ugen tilbringer han tiden efter skole på elevhjemmet Danstrupvej i København. Her er han sammen med andre tegnsprogsbrugere på samme alder. Lørdag den 1. september er det slut. Greve Kommune vil ikke længere betale for, at han kan komme dér. Både Mathias og hans mor frygter for fremtiden.
Homovielse For tegnsprogstolk Peter Rothgardt står lørdag den 11. august 2012 som en dag han aldrig vil glemme. Her blev han nemlig gift med sin mandlige partner i Århus Domkirke. Vi mødte det nygifte par for nylig til Copenhagen Pride i København
Tegnstuen I forbindelse med Copenhagen Pride var Københavns Rådhusplads centrum for masser af aktiviteter. Til stede var også Tegnstuen, der tilbød tegnsprogsundervisning for nybegyndere. Noget, der vakte en vis interesse - selv fra den politiske verden.
”Den Skaldede Frisør” Torsdag d. 6. september er der premiere på den danske film ”Den skaldede frisør”. Filmen er produceret af Zentropa, og den bliver tekstet. Helt præcist, hvornår de tekstede film bliver vist – er lige nu – ukendt, men hold øje med vores Facebook-side, hvor de præcise spilletidspunkter vil blive annonceret.
Camping 3 I forårets trepartsforhandlinger luftede statsministeren, at hun ville fjerne nogle helligdage. Målet med forhandlingerne var, at der skulle skaffes 4 mia. kr. til statskassen og der skulle skaffes flere arbejdspladser. Beregninger viser, at én afskaffet helligdag vil give 2 mia. kr., og dermed skaffe nogle af de penge, som mangler i statskassen. Døvedemokraten har spurgt campisterne på Ajstrup Strand Campingplads, hvad de mener om den sag.
"Hvem Hvad Hvor" Nu er det quiz tid. Vi skal se endnu et afsnit af vores visuelle quiz-konkurrence; ”Hvem?, Hvad?, Hvor?”. I dag er der tale om et ægte ”blondine-opgør”, og hvem siger at blondiner ikke kan regne ”den” ud
Sign Up
Vi har inviteret et panel af unge døve som har en holdning og kan sige deres meninger. Panelet skal diskutere organdonation, og vi har blandt andet stille spørgsmålene: Har du taget stilling til om du vil være organdonor, når du er død? Vil du være organdonor, hvis en af dine nærmeste pårørende skal have en nyre? og bør man lave donorregisteret om, så man automatisk er tilmeldt som 18 årige, hvor man i dag selv aktivt skal tilmelde sig registret.
|
|