Udskriv

Newsletter


Tidens Tegn lørdag den 25. august


Døve tolke
Danske Døves Landsforbund, DDL, har modtaget 2,5 millioner kroner fra Social- & Integrationsministeriet. Pengene går til et pilotprojekt som skal afdække, hvordan en formel uddannelse af døve tolke kan skrues sammen. Det er Center for Tegnsprog/UCC, der udbyder den formelle uddannelse til tegnsprogstolk, og det vil også være dem, som på sigt skal udbyde en formel uddannelse til døve som ønsker at uddanne sig til tolk. Tolkeuddannelsen er i gang med at blive akkrediteret som en såkaldt professionsbachelor-uddannelse. Det betyder, at de studerende skal opnå både praksisviden og en teoretisk viden på samme niveau som fx socialrådgivere og lærere. Og DDL skal altså nu undersøge, hvordan dette kan ske i forhold til døve tolkestuderende.

Uro om tolkebestilling
Hen over sommeren har der været debat på Den Nationale Tolkemyndigheds facebook-side. En gruppe brugere er bekymrede for, hvordan det fremover kommer til at foregå, når man skal bestille tolk. En af de bekymrede er Claus Jul Larsen, som vi har talt med.

Deaf-blindhood
Christine Coco Roschart er døvblind, men det forhindrer hende ikke i at rejse verden rundt for at holde foredrag. Hun har noget på hjerte, som hun mener skal ud. Hun føler nemlig, at døvblinde er i fare for at blive ekskluderet af døvesamfundet, og det vil hun gerne være med til at forhindre. Før sommerferien gjorde hun holdt i døveforeningen af 1866 i København, og vi var med.

Afgiftsstop

I vores seneste program mødte vi Jens Luckenbach i hans rolle som døvedemokrat. I næste program fortsætter hans charmeoffensiv overfor campisterne på Ajstrup Strand Camping ved Aarhus og dagens emne er ’afgifter’.

”Hvem, Hvad, Hvor” – Far-datter-dyst
Nu starter vi en ny serie med en række underholdende og visuelle quiz-konkurrencer; ”Hvem, Hvad, Hvor” – hedder de. I det første program er der tale om et ”drabeligt” familieopgør, når Julie og Ole Faustrup udfordrer hinanden.


Sign Up

Denne gang skal panelet diskutere designerbabyer. Med ordet designerbaby menes det, at man ”designer” sit eget barn, og det kan ske ved ægsortering, når man sorterer æg fra med anlæg for forskellige sygdomme. Ved sæddonation kan man få oplyst, højde, øjenfarve, uddannelsesbaggrund osv. på sæddonoren. Ved fosterdiagnostik kan man få sit foster screenet for forskellige arvelige sygdomme.



Døvefilm - Vermundsgade 38 B st th - 2100 København Ø - tlf 3582 1055 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. - wwww.deaftv.dk