Døvefilms korps af tegnsprogstolke står parate til at tolke alle de udsendelser, som DR og TV2 måtte ønske at tegnsprogstolke i forbindelse med valget. Skulle TV2 og DR ønske at tolke programmer efter kl. 20, er der dog problemer med at finde et egnet sted at vise de tolkede programmer. I modsætning til ved valget i 2007 har DR ikke råderet over "tegnsprogskanalen" længere end til kl. 20. Helt automatisk går signalet nemlig efter kl. 20 over til TV2's regioner. Så selvom de to stationer kunne ønske at vise mere, er der tekniske udfordringer. Partipræsentationsprogrammerne ("Mød Partierne") træder i stedet for magasinprogrammerne (Jersild Live, Horisont, Penge osv.), og vises kl. 17.30 på tegnsprogskanalen dagen efter partipræsentationen har været vist på DR1. Præsentationen af De Radikale blev vist, søndag d. 28. august, og igår d.30 august. Med venlig hilsen Mette Bergqvist
|
||
![]() Døvefilm - Vermundsgade 38 B st th - 2100 København Ø - tlf 3582 1055 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. - wwww.deaftv.dk
|