Udskriv

Tidens Tegn lørdag den 26. maj

Jobformidling i fredericia kommune
For et par uger siden havde vores program ”Sign Up” fokus på arbejdsløshed. Kenneth Borg var en af dem der var med i programmet, hvor han blandt andet kom med kritik af Fredericia Kommune, som han mener stiller for få krav til kommunens døve arbejdsløse. Kommunen oplyser nu, at den netop er ved at gøre op med det, den kalder ”omsorgskulturen”.

Fagforening og a-kasser
Vi har sat os for at se lidt nærmere på de danske fagforeninger og a-kasser……Ved de overhovedet noget om døve medlemmer… eller hvad?

Springridning
Vi er taget til Hedensted, hvor Heidi Riis skal til springcup med sin hest Tombola. Heidi har en lille drøm om at kvalificere sig til et store springfinale i august. For at det skal lykkes, skal hun leve op til sit bedste som rytter, men ikke mindst skal hun styre Tombolas livlige temperament.

To sprogsprojektet
Sproglige misforståelser – det er noget, som de fleste af os, som er to-sprogede oplever en gang i mellem. Nogen gange er det bare sjovt – andre gange kan det være irriterende. Nu skal I se kendte, danske 2-sprogede fortælle om deres oplevelser.

Hvem? Hvad? Hvor?
Her kommer der en spændende opfordring.

Ole Faustrup.
66-årige Ole Faustrup har i mange år været en drivkraft indenfor Dansk Døveidræt. VI tegner et portræt af ham. Vi mødte ham til Danske Døves Idrætsforbunds 90 års jubilæum forleden.


Sign Up

Hvor skal du hen til sommer? I dag og i de kommende 4 programmer møder vi unge, som fortæller, hvad der er fedt ved netop deres by og viser dig, hvad du bør se i deres by. Det foregår på internationale tegn, det er håndholdt og det kan være lidt råt…. Dagens by befinder sydøst for Danmark, vi skal en tur til hovedstaden Wien i Østrig.