|
|
I Gelderhorst i Ede lever mange døve hollændere en tryg tilværelse |
Gelderhorst i Ede i Holland er et stort bofællesskab for døve og døvblinde. Stedet er indrettet så de døve både kan være sammen med andre døve og samtidig leve så uafhængigt som muligt. Her er både plads til skrøbelige voksne, som kun har brug for en lille smule støtte og andre, som har behov for udstrakt støtte og omsorg. Den service beboerne kan modtage omfatter både lægehjælp og psykiatri samt sociale og fysiske aktiviteter. Der er også mulighed for at få maden serveret - samt støtte til udvikling af sprog og kommunikation. Støtten ydes både til grupper og til selvhjulpne. Man kan få hjælp til transport og støtte til at deltage i religiøse aktiviteter. |
![]() |
![]() |
For beboerne, der alle er over 50, er sikkerhed i hverdagen det afgørende. Døve fra oplandet kommer ind til Gelderhorst for at deltage i de aktiviteter, der foregår. Gelderhorst har etableret otte dagcentre andre steder i Holland, som servicerer det øvrige døvesamfund. |
Der er værd at lægge mærke til, at døve af egen drift flytter til Ede-området, for at få adgang til de tilbud i Gelderhorst, der hjælper døve til at leve så normalt som muligt. Selve bygningskomplekset består af fire runde fem-etagers bygninger, der alle er forbundet med den runde hovedbygning. I hovedbygningen findes reception, restaurant, mødelokaler og åbne rum. De ydre bygninger rummer de individuelle boliger, mens hovedbygningen rummer intensiv pleje og faciliteter til service. I Gelderhorst er der 83 lejligheder til personer med behov for pleje og 81 lejligheder til selvhjulpne. Blandt beboerne i det hollandske bofællesskab for døve og døvblinde har 20 procent behov for medicinsk eller psykiatrisk pleje og 15 procent har behov for nogen pleje. 15 procent er multihandicappede, 10 procent er døvblinde mens 40 procent er selvhjulpne. |