Så godt så langt.
I dag er det sidste dag – Jeg kan helt tydeligt mærke, at jeg er mørbanket efter 3 hårde dage i træk fra kl. 7 morgen, til sent om aftenen.
Forsøger at holde humøret oppe, jeg skal jo være den første og sidste mand på stedet i dag, da vi skal have stand-ups fra start til slut, så det nytter ikke noget at stå og se træt ud.
Det måtte jo ske – vi havde valgt at bytte lidt om på bilerne aftenen før, fordi vi troede at det var smart, men det betyder at vi pludselig mangler en bil da vi står i gården på Døvefilm.
Problemet bliver dog løst, og snart står vi alle foran militærets forhindringsbane på Svanemølle Kaserne på Østerbro i København.
Man skulle ikke tro det var muligt : tredje dag i træk med sol og sommer – perfekt vejr til ”Tvekamp optagelser”.

Jeg synes banen ser lidt skræmmende ud, nogle forhindringer er meget høje, andre meget dybe – og deltagerne skal igennem dem alle…
De er ikke kommet endnu, og vi bruger tiden til at gå hele banen igennem, finde de rigtige placeringer for fotograferne.
Sergent Lars er rigtig i sit es her. Han hopper, sprinter og kravler som var han Tarzan i junglen, imponerende.
Så er det atter stand-up tid, blandt andet skal jeg komme kravlende med fuld fart igennem det såkaldte ”hundehul” og, uden at virke forpustet, skal jeg fyre en stand–up af. Den skal tages om igen og igen, så nu kender jeg ”hundehullet”.

Deltagerne kommer, og de får lov at se hele banen, før vi går i gang.
Sergent Lars giver dem gode råd, og det slår mig, at de faktisk ikke virker spor skræmte. Måske har de sidste to dages prøvelser hærdet dem, og givet dem en stor bunke selvtillid.
De er sgu seje synes jeg, der har stadig ikke været det mindste brok på trods af alle de strabadser, som vi har udsat dem for.

Klar, parat, start. Holdene pisker af sted, det samme gør fotograferne, der desperate forsøger at holde tempoet på sidelinien. Det er en stor bane, og da feltet hurtigt bliver spredt, er det en stor udfordring for fotograferne, at nå at få det hele med.
Det går stærkt, op, ned, og op igen, og så ned. Deltagerne holder et flot tempo, og pludselig er alle i mål, dvs. ikke alle, for der er sket et par uheld viser det sig.
En af deltagerne har fået et par grimme hudafskrabninger på arm og ben, da han gled ned over en beton kant. En anden deltager har forstuvet sin fod, faktisk meget slemt, en tur på skadestuen er nødvendigt og senere hørte jeg, at hun skulle sygemeldes i to uger.
Det var synd.

Alligevel er der en god stemning på banen, hvor der bliver gjort klar til at afsløre hvem der har vundet ”Tvekampen” efter flere dages hård konkurrence, hvor stillingen har svinget frem og tilbage.
De to hold står utålmodige på række, og da afgørelsen kommer, bliver der jublet og krammet, og holdene får præmier.

Så er det slut, det vil dog sige, at der stadig er meget arbejde foran os med at få det hele klippet sammen til fire underholdende programmer. Vi har timevis af optagelser, og oftest har vi kørt flere kameraer på samme tid, det kræver at man kan holde hovedet koldt når det hele skal ”hældes” i computeren.

Til sidst vil jeg sige tak fordi I gad at følge med her i ”bag om kameraet”
Hvem ved - måske kommer der en Tvekamp mere – jeg er frisk på endnu en omgang, for selv om det har været hårdt, har det været vildt sjovt. Jeg håber I kan lide resultatet.

Hilsen jeres vært
Jens Luckenbach