Efter at Døvefilm har afholdt adskillige seermøder over hele Danmark, står det klart, at vores seere har et stort ønske om, at vi skal producere noget der ligner ”Stjernetræf”, dog ikke kun for sportsidioter – alle skal kunne være med. At lave et sådanne program stiller store krav til kreativt, logistik og til vejret. Vi har flere gange før talt om, at lave et konkurrenceprogram, men det er ikke rigtig blevet til mere end ved snakken. Men nu skal det altså være, og efter flere ugers forberedelse er alt nu på plads (håber jeg). Jeg blev spurgt om jeg ville være vært i programmet, og det sagde jeg selvfølgelig ja til, selvom jeg nu er klar over, at det bliver kanon hårdt. Alt skal være tilrettelagt grundigt, fra hukommelseskort i kameraerne, benzin på bilerne, til film-tilladelser, og ikke mindst alt hvad der vedrører vores 8 deltagere. Der skal også være styr på alle de små detaljer såsom …. LYD! Hva’ er det? Godt at vi har lydfolk til det
Efter at have forberedt os i flere uger er vi endelig klar til at starte serien ”Tvekamp”, hvor 8 døve, der er kommet igennem ’castning-nåleøjet’, skal udfordres i alle mulige og umulige opgaver. De 8 personer ved overhovedet intet om, hvad de har sagt ja til – de ved heller ikke hvem de andre deltagere er, men jeg har set alle casting-optagelserne, og jeg føler allerede, at jeg kender vores 8 kære medvirkende – jeg glæder mig til at møde dem. Deltagerne har fået besked på at møde op under uret på Københavns Hovedbanegård kl. 21 sharp. Jeg er der allerede Kl. 20 Altså en time før. Det er fordi, der er en del vi lige skal nå inden – vi skal lave de såkaldte ”stand-ups – dvs. hvor jeg er alene på skærmen, mens jeg byder velkommen, fortæller om regler og udfordringer, eller om stillingen mellem de to hold. Det betyder at jeg skal huske lange sætninger, og dem kan man altså godt glemme, skulle jeg hilse og sige…og så er det bare forfra igen, mens alle kollegerne står og venter på, at jeg rammer rigtigt - lidt stressende. Efter at mine stand-ups er i ”kassen”, tænker jeg : Mon de kommer ? Deltagerne har sagt ja til at bruge hele pinsen sammen med os, men de aner som sagt intet om programmets indhold, og hvad der venter dem. Uha tænker jeg, måske har nogle af dem fået kolde fødder, så har vi virkelig et stort problem! Men kl. 20.35 kommer de første to deltagere fra Aalborg, Yes - siger jeg til mig selv, 2 ud af 8 er godt begyndt. De to bliver straks overfaldet af fotograferne til interviews. Kort efter kommer den tredje og fjerde deltager. De skal også interviewes. Kigger på uret flere gange – uret viser nu 20.49. Deltagere nr. 5,6 og 7 kommer næsten samtidig. Næsten fuldt hus, tænker jeg. Deltagerne hilser på hinanden – et par stykker har set til hinanden før, men ikke alle. Kl. 21.00 kommer den allersidste deltager ! Efter optagelserne på Hovedbanegården bliver deltagerne kørt til Sjælsmark kaserne nord for København, hvor vi filmer deres ankomst, og reaktioner på at de skal sove i køjesenge på en øde kaserne. Optagelserne er i ”kassen” og jeg siger godnat med til jer alle sammen, sov godt. Vi ses kl. 7 i morgen tidlig. Er godt træt nu - går i seng - kl. er 02.
Står op kl. 05.15 – Det er ikke let at komme op - er på Døvefilm kl. 06.00. Ultrakort morgenmad med espresso. Vejret er perfekt. Af sted til Sjælsmark Kaserne for at vække deltagerne, hvis de altså ikke er stået op endnu. Kl. 06.45 ankommer jeg til kasernen, og kan se at nogle af deltagerne allerede er oppe og er noget rastløse. Det klart! De er spændte!! Fik lige fyret et par stand-ups af – Der var lige et par ommere – sku’ lige vågne op. Tak for kaffe, en sand mirakel-drik. Jeg er mega spændt på hvad deltagerne siger til holdfordelingen – For lige om lidt skal jeg dele dem op i to grupper. For at pine dem en smule, får de at vide enkeltvis, hvilket hold de skal være på. Jeg er virkelig spændt på, at se hvad de siger til holdene, men de tager det pænt og jubler... nu kan konkurrencen for alvor gå i gang. Vi skal af sted til klatrevægen på Artillerivej på Amager.
Kl. 9.30 ankomst klatrevægen. Her møder jeg tolken Bent Carstensen, som skal tolke for mig i hele pinsen. Vi har mailet sammen, og vi har forberedte os på hvor og hvordan, vi skal stå ved siden af hinanden sammen med vores konkurrencechef og oversergent, Lars Elmvang. Det skal gøres rigtigt for at kunne fungere på skærmen. Igen skal et par stand-ups fyres af. Præsensation af konkurrencechef Lars er også i kassen. Alle ansatte på Døvefilm er mødt op for at hjælpe til. Uha godt at det ikke er mig der har ansvaret for det logistiske! At have styr på 5 stk. kameraer, 20 batterier, lys, stativer, kabler, kaffe, kopper, litervis af vand, plaster, hvem kører hvilke biler, og hvem tør køre med de to store trailere vi har med? Endelig lidt pause til mig, mens sergent Lars tager over og sætter klatrekonkurrencen i gang. Jeg Sidder i skyggen,og forbereder mig til næste stand-up. Jeg holder øje med, om der måske dukker et eller andet uventet op, hvor jeg skal lave ekstra stand-up, f. eks hvis en af deltagere måske ikke tør klatre eller noget lignede. Vejret er pragtfuldt. Solskinsvejr med omtrent de 30 grader i skyggen! Næsten for varmt, men tænk hvis det regnede – hvad havde vi så gjort? Deltagerne tager opgaven alvorligt. De klatre op og ned, igen og igen, for at hente de bogstaver vi har klistret op på vægen. Bogstav for bogstav, bliver lagt op på bordene, mens holdene forsøger at sammensætte de mange bogstaver til ord. Det hold med det længste ord vinder. Optagelserne tager en tre kvarters tid i alt, og ingen er faldet ned eller kommet til skade.
Efter klatrevægen er der konvoj-kørsel til naturområdet ”Vestamager” hvor cykelkonkurrencen skal startes. Vi har lånt fire tandemcykler, som holdene skal cykle på. Der er normalt ikke adgang for biler på Naturområdet ”Vestamager”, men vi har fået lov til at bruge vores biler, hvis vi ikke kommer i vejen for de andre gæster. Det er lidt svært at undgå med vores store biler på de smalle veje, som løber på kryds og tværs. Flere stand-ups, og så sætter sergent Lars løbet i gang, og hurtigt er deltagerne ude af syne. Nu skal det gå mega stærkt for vi skal nå at være fremme ved målet når de ankommer.
|