1 ... 144

Sjælsmark Kaserne

Deltagere i køjesenge

Deltagerne i Tvekamp overnattede på kasernen, hvor de blev indkvarteret på en af de mange sovesale, som har været brugt af de soldater der er blevet uddannet på kasernen gennem tiden. Her fik deltagerne mulighed for at sove ud i køjesenge og få et varmt bad.

Hjemsted for Kongens Artilleriregiment

Sjælsmark Kaserne ligger ved Hørsholm i Nordsjælland, og kasernens historie går tilbage til 1946, hvor man besluttede sig for en genopbygning af dansk forsvar, der var i en sølle forfatning efter 2. Verdenskrig.
Det blev besluttet, at der skulle bygges fire nye kaserner, hvoraf en af dem skulle placeres nord for København.
Sjælsmark Kaserne blev taget i brug i 1953, og har været base for personel ved 1. Feltartilleriregiment, der efterfølgende har ændret navn to gange til henholdsvis Kronens Artilleriregiment og senere til Kongens Artilleriregiment.


Sjælsmark Kaserne lukket

Den kolde krig blev formelt afsluttet i 1991, og Danmark ændrede forsvarsstrategi, og valgte herefter at fokusere på at sende enheder til internationale operationer, eksempelvis til Balkan, Afghanistan og Irak.
I årene 2005-2009, blev mobiliseringsenheder i et meget betydeligt omfang nedlagt, hvilket betød, at Sjælsmark Kaserne blev fravalgt som tjenestested.

 

Til salg

Da Døvefilm lavede optagelser til Tvekamp, var det tydeligt, at der var meget lidt aktivitet på området. De mange barakker stod mørke og tomme langs de øde veje.
I dag ejes Sjælsmark Kaserne stadig af Forsvaret, men området er til salg, og har været det siden 2005.