Efter to år med en konvention, der skal forbedre handicappedes rettigheder, skal Danmark i august i år aflægge rapport til FN-systemet. Den skal handle om, hvordan arbejdet skrider frem. Siden skal vi også til eksamen i teksten, der sort på hvidt sikrer handicappedes rettigheder. Eksaminationen finder sted i FN i Geneve i Schweiz.
Handicappede bliver somme tider behandlet dårligere end andre, simpelthen fordi de har et handicap. Ja selv blandt handicappede indbyrdes finder der undertiden forskels-behandling sted.
For eksempel har fire børn oplevet høretab kort tid efter børnevaccination. To af dem har fået erstatning. De to andre har ingenting fået.
Den eneste forskel er, at der er gået lidt længere tid, inden høretabet indtraf for de to uheldige, som ikke har fået kompensation for deres høretab.
Men i princippet vil Danmark gerne gøre det godt for sine handicappede medborgere!
Derfor har vi som nation underskrevet FN’s Konvention om rettigheder for personer med handicap. Det skete den 23. august 2009.
Spillereglerne omkring de internationale FN-konventioner er sådan, at et land efter to år skal aflevere en rapport om, hvordan det så er gået med at leve op til de nye pligter.
I det aktuelle tilfælde, hvad har Danmark gjort for at forbedre forholdene for handicappede?
Socialministeriet skal aflevere en sådan rapport til FN i Geneve i Schweiz. Deadline er den 23. august i år.
På det tidspunkt modtager vores hjemlige Institut for Menneskerettigheder også en kopi af rapporten.
Institut for Menneskerettigheder har det job at holde regeringen i ørerne.
Instituttet skal fremme og beskytte FN’s Handicapkonvention. Instituttet skal også overvåge den.
DANMARK TIL EKSAMEN
Siden skal Danmark ligefrem til eksamen i rapporten.
Her får FN’s 192 medlemslande mulighed for at stille kritiske spørgsmål til Danmark om vores arbejde med at fremme handicappede personers rettigheder.
Eksaminationen foregår i Geneve i Schweiz.
På grund af forsinkelser i FN-systemet kan der imidlertid godt komme til at gå 12-18 måneder inden Danmark kommer til eksamen.
Den tid kan de handicappede med fordel bruge på at sætte sig grundigt ind i konventionen.
Dette papir på at man har rettigheder kan vise sig at være et meget nyttigt værktøj - både for de organisationerne, der arbejder for handicappede - og den enkelte medborger med nedsat funktion.