DØVEFILMS ARKIV

AVANCERET SØGNING














Kanin Ragout

Ingredienser:

• En hel fransk kanin
• 3 skalotteløg
• 2 små hvidløg
• 2-3 tsk timian
• 1 pk champignoner (400 gr)
• Et godt skævt hvidvin
• ½ L piskefløde
• 3 store gulerødder
• Kartofler
• Fedtstof til stegning





Fremgangsmåde:

Partering og rensning af kaninen:
Først skal kaninen parteres og renses. Start med at tage indvolde ud og skær hovedet af. Forbenene skæres let af, der er ikke engang noget led der skal skæres over. Bagbenene knækkes fri far kroppen og der skæres ved leddet. Det er lidt sværere end på en kylling men ellers samme princip.
Så kan man fortsætte på flere måder. Man kan skære ryg fileten af eller tilberede den hel.
Man gør det at du skærer slaget (ved maven) af, og deler kaninen i to ved brystkassen. Der sidder lidt ryg filet på brystkassen som man skal huske at få med.
Den anden del er rygraden med en filet på hver side. Bare få kniven til at følge rygraden, så får du to flotte magre fileter som er det bedste kød på kaninen. Så har du 2 forben, 2 bagben, 2 fileter og lidt som kan hakkes. Derudover har du hjerte, lever, nyre og et skrog til fond. Du skal kassere det fedt som sidder omkring indvoldene samt kassere hovedet.

Tilberedning:
Filetterne, nyrerne og leveren skal lægges på køl, mens resten brunes pænt på en varm pande og efterfølgende lagt til side i en skål indtil de skal over igen.
Mens kanin stykkerne brunes skal champignonerne vaskes og hakkes i kvarte. Ligeledes skal gulerødderne vaskes og skæres i store staver (ca. 5 cm lang og ca. 2cm tyk).
Kartoflerne skrælles og skæres i grove skiver.
Hvidløg skal knuses med knivsbladet og hakkes fint.
Først skal de hakkede skalotteløg på en varm pande og når løgene begynder at blive klar skal gulerødder og champignoner på panden.
Når champignonerne har smidt deres vand skal der være et godt skævt hvidvin i panden. Derefter skal hvidløg og timian på panden. Det hele skal have lov til at reducere en smule.
Nu skal de store kaninstykker som er brunet placeres i panden. Hæld fløde i og skru ned og lad det simre for svag varme i ca. 20 minutter. Kartoffelskiverne skal nu i herligheden og blive kogt møre! Alt i alt skal kaninen simre en times tid.
5 minutter inden serveringen skal filetterne krydderes med salt og peber. Men nyrer og lever krydres først på panden!!
Filetterne gennemsteges i smør. Nyrer og leveren steges pæn rosa.
Velbekomme!

se indslaget