DØVEFILMS ARKIV
AVANCERET SØGNING
Saltbagt kylling
med svampe, asparges kartofler vendt i smør og timian, og waldorfsalat
Ingredienser til saltbagt kylling med svampe: • 1 økologisk kylling • 400 g blandede svampe • salt • olie • 2 dl blandede krydderurter (persille og timian) • 1 æg til pensling Ingredienser til saltdej: • 1 kg mel • 1 kg salt • 6 dl vand Ingredienser til asparges kartofler vendt i timian smør: • 1 kg asparges kartofler • Salt • 25-50 gr smør • 1 tsk tørret timian Ingredienser til Waldorfsalat: • 1 dl piskefløde, pisket til flødeskum • 1½ dl creme fraiche • Citronsaft • Ca. 2 tsk. sukker • 3 æbler, skrællet, udkernet og skåret i terninger • 2 stilke blegselleri, snittet fint • ½ klase vindruer, halverede og udstenede • 50 g hakkede valnødder Pynt: • 5 stk. vindruer, halverede og udstenede • 10 valnødder |
Fremgangsmåde:
Saltbagt kylling med svampe:
Bland svampene med lidt salt og olie og fyld dem i kyllingen. Gnid kyllingen med salt og olie. Hak krydderurterne og fordel dem på kyllingen.
Bland mel, salt og vand til en smidig dej. Lad den hvile 10 minutter. Rul den ud i ca. 1 cm’s tykkelse. Læg kyllingen på dejen med brystet nedad. Pak dejen op om den og skær dejen lidt til. Udstik eventuelt nogle “blomster” til pynt af den afskårne dej.
Læg kyllingen på en smurt bageplade eller i et stort ovnfast fad med sammenføjningen nedad. Pensl med æg og læg eventuel pynt på. Pensl også den. Sæt kyllingen i en 200 grader varm ovn i 1 ½ time. Hold godt øje med den. Hvis den bliver for mørk skrues varmen ned til 180 grader, og der lægges et oliesmurt alufolie hen over. Mens kyllingen hygger sig i ovnen skal asparges kartofler koges og pilles. Efter 1½ time fortsættes stegningen i 15 minutter ved 150 grader. Der skal asparges kartofler steges i timian smør.
Servering:
Skær hul på dejen ved bordet. Tag kyllingen ud og parter den.
Asparges kartofler vendt i timian smør:
Kog kartoflerne i 10 min i letsaltet vand. Varm smørret op på en pande, steg kartoflerne i 5 min ved høj varme, tilsæt timian. Steg dem ydeligere 5 min på panden. Drys med salt
Waldorfsalat:
Flødeskum og creme fraiche blandes sammen. Smag til med citronsaft og sukker. Æbletern, blegselleri, vindruer og valnødder blandes forsigtigt i. Waldorfsalaten pyntes med vindruer og valnødder på toppen.