DØVEFILMS ARKIV
AVANCERET SØGNING
Nøddekurve med hvid chokolade-mousse
Ingredienser: HVID CHOKOLADE-MOUSSE: NØDDEKURVE: PYNT:
|
Fremgangsmåde:
Hvid chokolade-mousse:
1. Smelt chokoladen meget forsigtigt over et vandbad.
2. Pisk fløden til skum, og stil det til side.
3. Pisk æggeblommerne hvide med sukkeret, og rør den smeltede chokolade i.
4. Vend flødeskummet i chokoladeblandingen lidt ad gangen, og stil moussen på køl i
minimum 4 timer.
Nøddekurve:
1. Tænd ovnen på 175° (varmluft 160°). Hak nødderne groft, evt. i foodprocessor.
2. Ælt nødder og de øvrige ingredienser godt sammen til en dej.
3. Rul dejen ud til en pølse, og skær den i 6 ens stykker.
4. Bag dejstykkerne i ovnen ét ad gangen: Læg et stykke dej midt på en bageplade beklædt med bagepapir. Dejen flyder meget ud. Bag hvert stykke dej i 10 minutter, til det er ensartet gyldenbrunt, også på midten.
5. Sæt et glas, en høj kop eller en lille skål klar med bunden opad. Tag pladen med den bagte nøddedej ud af ovnen, og træk bagepapiret af pladen, så dejen køler hurtigere af. Tag med en palet forsigtigt dejen af papiret, og læg det hen over glasset – dejen vil nu af sig selv forme sig omkring glasset.
6. Lad nøddekurven køle af på glasset, og tag den først af, når den er hård og sprød.
Anretning:
Stil nøddekurvene på hver deres tallerken, tag mussen ud og fordel den i nøddekurvene. Servér med drys af hakkede nødder, og høvl lidt chokolade over med en tyndskræller.