Hvad mener seerne?
Døvefilm undersøger jævnligt, hvad seerne mener om vore tv-programmer og tolkningerne på Tegnsprogskanalen. Det gør vi, fordi vi gerne vil være i overensstemmelse med seernes ønsker og forventninger til vore tilbud, så vidt det er muligt i forhold til vores mission (internt link).
Seermøder afholder vi typisk i samarbejde med en døveforening. Et seermøde planlægges, så vi ser nogle indslag og diskuterer, hvad der fungerer godt, og hvad der fungerer mindre godt. Der kan være mange forskellige emner at tage op; sproget, emnet, billeder, klipning, opbygning, valg af informationer og meget andet. Og der er typisk også en generel feedback og diskussion af vore tre ”produkter”: Tidens Tegn, nyhedstolkninger og hjemmesiden.
Vi er i 2012 også begyndt at undersøge seernes holdning igennem elektroniske spørgeskemaundersøgelser.
Find og se seerundersøgelser her.