DØVEFILMS ARKIV

1929. Den ældste kendte film med døve, hvor tegnsprog og tolk ses, optages af Viggo Chr. Hansen på en døvekongres i Finland

1934. Forældreforeningen ”Bonaventura” bekoster optagelse af film fra døveskolerne og døvehuset i Brohusgade.

1947. ”Den vigtige prinsesse” optages af Erik R. Knudsen på døveskolen i Fredericia. Det er den første egentlige tegnsprogsfilm.

1947-60. Reportagefilm fra sportsstævner og foreningsmøder m.m. optages af Leif Frederiksen, Erik Larsen, Ole Munk Plum, Kaj Lykkegaard, Preben Granlie og Arne Knudsen.

1954. Første værtsbårne optagelse. I en sportsreportage bruger Arne Knudsen mund-hånd-system direkte til seerne.

1955. 8. marts mødes Ole Munk Plum og Arne Knudsen og snakker film – og mange års samarbejde om film for døve begynder.

1956. Døves Smalfilmklub producerer filmen ”Ham eller mig?” med visuelt handlingsforløb.
Filmen får diplom på en amatørfilmfestival i Cannes.

Danske Døves Landsforbund får tipsmidler til indkøb af et filmkamera og 4 filmgengivere.

 1957-58. Filmen ”Døv” optages.

1958. I april opretter Danske Døves Landsforbund et filmudvalg på 4 medlemmer; Birgitte Ahrentecht, Arne Knudsen (formand), Johs. Mathiessen og Ole Munk Plum.

Produktionen af film intensiveres, filmsamling oprettes og distribution til døveforeningerne begynder.

Filmgengivere købes for tipsmidler til flere foreninger.

Filmen ”Døv” sælges for 3.500 til Statens Filmcentral.

1959. Inge Larsen afløser Joh. Mathiessen, der aldrig nåede at komme i funktion i filmudvalget.

1960. Den første direkte tegnsprogsfilmfortælling, ”Abels død”, optages med Poul Hansen som fortæller.

1962. Forslag om oprettelse af ”Døves Filmcentral” fremsættes i korrespondance med bidrag af Th. Behrendt, Ole Høeg, Arne Knudsen, Erik R. Knudsen, Peter Knudsen og Ole Munk Plum.

1963. Døvefonden, der har direktør i Socialministeriet, Erik Leuning, som formand, bevilger kr. 37.000 til produktion af film i 8 måneder.

1. august ansættes Arne Knudsen.

Produktion af ”Konen med æggene” med Asger Holm og Ellen Schiøler, samt 5 andre film begynder. Lille kontor i Brohusgade 17.

Filmudvalget nedlægges. I stedet oprettes en bestyrelse med Erik R. Knudsen som formand (udpeget af Socialministeriet), Ole Munk Plum (udpeget af Danske Døves Landsforbund) og Svend Holbæk (udpeget af Statens Filmcentral). Det første bestyrelsesmøde afholdes d. 12. september 1963.

Filmen ”Døv” vises i finsk og norsk tv.

1964. Ved prøveperiodens udløb 1. april er produceret 9 film. Da det viser sig umuligt at få statsbevilling, bevilger Døvefonden ca. kr. 70.000 til et års fortsat produktion. Et nyt kamera anskaffes.

1965. Alle døveforeninger har nu fået filmgengivere.

Ved bevillingsperiodens udløb er produceret 13 film.

Med begrundelsen, at filmene medvirker til at bryde døves kulturelle isolation i samfundet, bevilger folketingets finansudvalg d. 12. maj et statstilskud på kr. 140.000 årligt i 2 år til fortsat produktion.

Statens Filmcentral påtager sig distribution af filmene.

8. september flytter Døvefilm ind i et kvistværelse på døveskolen på Kastelsvej. Senere overtages skolens nedlagte sygeafdelingslokale.

1966. Efter forslag fra Erik R. Knudsen besluttes det at kopiere et antal film i 8 mm format, så de kan sendes til døve i deres hjem. 10 fremvisere anskaffes og udstationeres og distribueringen påbegyndes.

2. april udsendes for første gang en film på tegnsprog i fjernsynet: ”Konen med æggene”.

13. maj ansættes Sven Cordes som producer. Herefter øges personalet år for år til i dag at udgøres ca. 20 fastansatte medarbejdere.

25. september udsendes filmen ”Døv” i dansk tv.

1967. Den første undersøgelse af seernes meninger gennemføres.

Der oprettes et programudvalg, der ledes af bestyrelsens formand.

1968. Videobåndsmaskiner og kameraer dukker op på markedet i Danmark. For tipsmidler og en bevilling fra Døvefonden anskaffes et lille tv-kamera og en videomaskine.

Døvefilm får flere og flere lokaler på døveskolen og har til sidst 12 lokaler.

Døvefilm laver et prøveprogram til tv, ”Syn på sagen”. Det vises for tv-direktøren og programcheferne, og man beslutter, at der skal laves programmer til fjernsynet på tegnsprog. Arne Knudsen sendes på tv-producerkursus med Sven Cordes som tolk.

1969. Philips lancerer en videobåndmaskine. Det besluttes at afprøve den med henblik på nyt distributionssystem, så filmene kan sendes på videobånd til døve i deres hjem.

Filmene forsynes med lyd.

1970. 5 stk. videomaskiner anskaffes og forsøg begynder under megen presseomtale.

Fredag d. 4. september kl. 19 udsendes det første program i fjernsynet på tegnsprog med B. Bønnelykke Hansen som vært og Per Holst og Arne Knudsen som tilrettelæggere. Derefter sendes i en årrække et program den første fredag i hver måned.

Erik R. Knudsen slutter som formand for bestyrelsen.

1971. Lars von der Lieth bliver formand for bestyrelsen.

1972. 25 lektioner i tegnsprog produceres og distribueres på video.

1973. Invalideforsikringsfonden bevilger 150 videomaskiner til udstationering hos døve.

Den 1. april udsendes det første videoprogram til 150 abonnenter, og derefter et program hver måned. Programmerne er i sort-hvid. Danske Døves Landsforbund bevilger kr. 125.000,- til indkøb af videobånd.

1975. Det første producerkursus arrangeres af Døvefilm med bl.a. Ole Munk Plum, Lene Søndergaard, Ole Faustrup og senere Birthe Petersen og A. Tillner Andersen som kursister.

1976. Landsforbundet ansøger Socialministeriet om godkendelse af videomaskinen som hjælpemiddel.

1977. Personaleråd oprettes.

Programmedarbejderforening stiftes med A. Tillner Andersen som formand.

Socialministeriet giver afslag på ansøgningen om videomaskiner som hjælpemiddel.

Socialminister Eva Gredal besøger Døvefilm.

Helsefonden bevilger kr. 300.000,- til 30 videomaskiner og forsøg med forskellige kassettesystemer.

Produktionen af film slutter. Der er produceret 90 film siden 1963 (dvs. på 14 år) og 85 videoprogrammer siden 1973 (dvs. på 4 år). Videoformatet har vist sig langt mere effektivt. Herefter produceres kun videoprogrammer.

1978. Fredericiaskolen, Døvefilm og Danmarks Radio laver under ledelse af Jørgen Brummerstedt prøver med tv-farvekameraer.

Annelise Harboe afløser Lars von der Lieth som formand for bestyrelsen.

Socialstyrelsen nedsætter 2 arbejdsgrupper om Døvefilms fremtidige virksomhed. Den ene, med Anders Døssing som formand, behandler tekniske og økonomiske områder. Den anden, med Birthe Juul som formand, udarbejder institutionens vedtægter.

Egmont H. Petersens Fond bevilger kr. 1 mio. til anskaffelse af professionelt produktionsudstyr.

 1979. Socialministeriet godkender 14. marts videomaskinen som hjælpemiddel for døve.

Døvefilm skal indstille til kommunerne, hvem der skal have videomaskine.

VHS-systemet vælges til distribution. De røde forsendelsesæsker konstrueres og tages i brug.

Det første videovejlederkursus afholdes. Udstationering af videomaskiner begynder efter bevilling fra kommuner.

Egmont H. Petersens Fond bevilger kr. 700.000,- til anskaffelse af 2 farvekameraer.

1980. Døvefilm bliver en institution under Socialstyrelsen med navnet Døvefilm Video.

Formanden, Annelise Harboe, udpeges af Socialstyrelsen, 3 medlemmer udpeges af Danske Døves Landsforbund og 1 medlem udpeges af Danmarks Radio.

Fra 1. april udsendes 2 programmer pr. måned i farver (20 programmer årligt).

Døvefilm lejer flere lokaler i huset, nu 1.280 m2.

1981. Nu 800 abonnenter. Færøerne godkender video til døve. En kommune på Sjælland nægter at bevilge video, men socialminister Ritt Bjerregaard griber ind og får bevillingen gennemført.

1982. Spørgekort til 900 abonnenter viser, at der er 3.400 seere.

Flere lokaler lejes i Bryggervangen 13 i sammenhæng med lokalerne i nr. 11. Nu 1.500 m2

Produktion af ”Aktuelt” begynder 1. oktober.

1983. Videoprogrammerne sendes nu til døve på Grønland.

19. december ophæver Socialministeriet aldersgrænsen på 18 år, så døve børn nu også kan få video.

1984. Egmont H. Petersens Fond bevilger kr. 330.000,- til teknisk udstyr og Socialstyrelsen giver kr. 330.000,- som ekstrabevilling.

85 ansøgninger om video kræver lange forhandlinger med kommunerne, før de godkendes til sidst. Nu 1.500 abonnenter.

1985. Socialminister Elsebeth Kock-Petersen besøger Døvefilm Video.

Der gennemføres en seerundersøgelse fra samtlige seere omhandlende 4 programmer. Der blev afsat 36.717 krydser. 65 % fandt programmerne gode, 27% middelgode og 8% ikke gode.

1986. Distributionen af videokassetter indtastes på EDB.

”Video-Avisen” afløser ”Aktuelt” fra 1. september.

Nordisk Ministerråd foranlediger udveksling af videoprogrammer til døve i de nordiske lande.

1987. Socialminister Mimi Stilling Jakobsen besøger Døvefilm.

Døvefilm bliver i 1987 nødt til at skære ned på antallet af udsendelser fra 20 til 17 udsendelser for at få råd til at udskifte det kostbare tekniske udstyr, der er nedslidt. Døvefilm fik intet tilskud til løbende udskiftning og fornyelse af det tekniske udstyr. Det medførte, at Danske Døves Landsforbund på sit landsmøde vedtog en protest, som fik megen presseomtale.

1988. En statistik viser 14.000 udlån fra videoteket siden 1980.

Der er nu 2.200 abonnenter, 4-5.000 seere pr. program. På årsbasis fremstilles og distribueres 30.000 kopier.

15. juni udsendes program nr. 289 med klip fra Døvefilms historie. Det er produktion nr. 940.

1. august fejres 25 års jubilæum.

1990. Døvefilm overgik til at fremsende båndene som brevpost.
Der blev i 90’erne produceret programmer på mellem 45-90 minutter, afhængigt af stofmængden. Først og fremmest var det stadig ”Video-Avisen” med orientering om aktuelle emner, oversat og bearbejdet til tegnsprog. Men der blev også produceret programmer for børn ”Værkstedet”, ”Periskopet” og f.eks. historiske programmer, dramatiseringer, rejsemålsprogrammer eller døve-relaterede begivenheder.

1993. Døvefilm begynder i februar på produktionen af ”Nyheder på Tegnsprog”, som blev sendt på DR på alle hverdage kl. 17.50. Det kom i stand som et samarbejde mellem Døvefilm og DR. Døvefilm stod for det journalistiske indhold og for ansættelse af døve værter, og DR leverede studie- og teknikfaciliteter.

1993. Arne Knudsen stopper som chef for Døvefilm. Herefter overtager Steen Rehder chefstolen og ansvaret med driften af Døvefilm.

Formand for Døvefilm bliver Peter Knudsen i stedet for Annelise Harboe.

1994. I januar ophørte Døvefilm med at sende det store antal videobånd til abonnenter. Antallet af abonnenter falder gradvist gennem årene, eftersom der nu sendes tegnsprog på tv. I stedet blev Døvefilms programmer vist på DR1 med 40 minutters sendetid hver lørdag formiddag.

1996. Per Poulsen bliver leder.

1997. Døvefilm flytter fra Bryggervangen 11 til Rentemestervej.

1998. Peter Knudsen fratræder som formand pga. sygdom. Formandsposten varetages af konstitueret formand Britta Hansen (frem til 2000).

2000. Formandsposten overtages af Nina Palle.

2000. Nyt tv produktionsudstyr anskaffes.

2001. Med et større bidrag fra Satspuljen fik Døvefilm nyt teknisk udstyr (redigering, kamera m.v.).

2003. Flemming Arentoft bliver leder. Han fortsætter frem til februar 2011.

2004. Sendetiden udvides til nu at have en varighed på 1 time, og Døvefilm overtager i den forbindelse DR’s eget program på tegnsprog.

2006. Døvefilm flytter fra Rentemestervej til Vermundsgade 38 B.

2006. 31. marts starter de tolkede nyheder. Det skete på ”den digitale kanal”, DTT. DR og TV2 Danmark ønskede at tegnsprogtolke en række af sine nyhedsudsendelser, og dermed gled det første tolkede program over skærmen, hvis man havde den (dengang) særlige digitale box.

 2008. December starter DR med også at sende magasinprogrammer på ”den digitale kanal”, DTT.

2009 – 1. oktober, Døvefilm stoppede med at sende Nyheder på Tegnsprog.

2011. Mette Bergqvist bliver leder.

2011. Døvefilm afleverer mere end 100 forskellige værker fra vores omfattende produktion til Statens Arkiv for bevarelse for eftertiden (video-, film-, stillbilleder og tekster).

2013. Døvefilm fejrer 50 års jubilæum med besøg af daværende Social- og Integrationsminister Annette Vilhelmsen (F) og 80 inviterede gæster til en jubilæumsreception fredag d. 16. august. Lørdag d. 17. august er seerne inviteret til Galla-forestilling i VerdensKulturCentret på Nørrebro. Knapt 100 festklædte mennesker mødte op.

2014. Den 10. maj tolkes Eurovision Song Contest for første gang i Danmark i anledningen af Danmarks værtsskab. Tre tolke og 6 performere binder de 3½ times underholdningsprogram sammen. Programmet sendes på børnekanalen Ramasjang. Mange døve i Danmark fulgte med. Det gjorde de også i udlandet - både fra Sverige, Norge, Holland, Australien, USA, Frankrig og Slovenien så de med på nettet. Derudover så mange hørende med (heriblandt flere kendte). 7000 seere fulgte med på tv. Her et lille udpluk af de omtaler, der var i forbindelse med vores dækning af ESC. Metroexpress: http://www.mx.dk/underholdning/musik/story/22542100 DR: http://www.dr.dk/melodigrandprix/Nyheder/2014/05/11101508.htm
Twitter: https://twitter.com/search?q=%23drramasjang&src=hash
BT: http://m.bt.dk/melodi-grand-prix/dr-hyldet-paa-twitter-saadan-har-du-ikke-ikke-hoert-basim-foer

2014. 24-25. maj International Meeting for producenter af tegnsprogs TV. Døvefilm var vært.

2014. I juni skiftes de 3 DDL-udpegede medlemmer af bestyrelsen ud. Lasse Jensen, Mette Bertelsen og Ole Rønne-Christensen skiftes ud med Julie Hejndorf, Lars Knudsen og Søren Kyu Winkel. Formand er stadig Nina Palle.

2014. Juni giver DR tilladelse til at Døvefilm kan lægge alle programmer fra perioden 1993-2010 på deres hjemmeside.

2014. August inkluderes ungdomsprogrammet ”Sign Up” i programmet ”Tidens Tegn”. Der produceres fortsat samme mængde tv til de unge, nu bare i fælles indpakning.

2014. Oktober skiftes studie, grafik og hjemmeside udseende.

2015 - Lørdag d.17.januar skifter Tidens Tegn sendetidspunkt. Fremover sendes det ugentlige tegnsprogstolkede magasin fra Døvefilm klokken 9 på DR2.

2015 - 7. marts var Døvefilm vært for et seminar sammen med NRK’s tegnsprogstolke, 27 deltagere i alt.

2015 - 18. juni blev Folketingsvalget dækket på Tegnsprogskanalen frem til 01:30. På Døvefilms Facebook side blev valget dækket ”live” med opdateringer fra brugere og fra Døvefilms redaktion på Christiansborg.

2015 - 3. december blev folkeafstemningen om Danmarks EU-retsforbehold dækket på Tegnsprogskanalen frem til midnat.

2016 – 22. januar Strategiseminar: Medietilbud til døve i fremtiden. Døvefilm inviterede til seminar med deltagelse af mange interesserenter indenfor døveverdenen, og 18. januar var der debataften i Fredericia Tegnsprogsforening om det samme emne.

2016 – 8. februar, Døvefilm live-chattede for første gang med seerne.

2016 – 13. februar sender afleverer Døvefilm for første gang TV-program i HD format. DR2 er på det tidspunkt ikke i stand til at sende i HD, men på nettet, kan i stedet ses den fulde kvalitet.